Annonce

Annonce

Svar: Morglad og sove i smørhul


19. november 2007

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Amalies mor

Du har fuldstændig ret i at der sker meget med Amalie i øjeblikket og hun udvikler sig hurtigt på rigtig mange fronter. Dejligt og udfordrende:o)

Grunden til at jeres datter vågner om natten handler om hendes alder. Når børn er omkring 1½ år, så begynder de at have mere fare-fornemmelse, altså begynder at forstå at noget kan være farligt. Når jeres datter kravler op på noget, så går det pludselig op for hende at hun ikke er i stand til selv at komme ned, når hun kravler op på en rutschebane og skal til at rutsche ned så mærker hun uroen, der er langt ned og hun skifter mening. Det samme gør sig gældende når hun falder - hun ved at hun kan slå sig rigtig meget osv. Hun har altså en begyndende bevidsthed om at ting kan være farlige, svære for hende selv at klare og samtidig så bliver hun også mere og mere bevidst om at I ikke er der hele tiden, at hun kan blive væk fra jer, at I kan gå fra hende.

Alle dagens oplevelser skal bearbejdes i drømme og netop det at jeres datter oplever og har mere 'fare-fornemmelse' gør at hendes drømme ændrer lidt karakter. Hun har ikke deciderede mareridt, men drømme som lidt på samme måde giver hende en urolig søvn og kan gøre at hun måske vågner grædende op. Det er derfor ikke usædvanligt at børn i 1½ års alderen har en periode, hvor de vågner ulykkeligt op om natten og det eneste der virker er at sove hos mor og far.

Jeg er af den overbevisning at når børn beder om tryghed, så skal de skal naturligvis have den og når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil have deres vilje eller at ønsker at bestemme. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Jeg synes derfor det er omsorgsfuld og kærligt at I tager jeres datter ind til jer, når I fornemmer at ...


Annonce

... hun har behov for det og giver hende den tryghed hun beder om.

Når det er sagt, så synes jeg dog også at det er en rigtig god idé at I fortsat putter jeres datter i hendes egen seng. Det er vigtigt, at hun ved at det er der hun skal sove, og nogle nætter vil det stille og roligt lykkes hende at sove igennem. Hendes øgede bevidsthed vil betyde at hun meget hurtigt vil kunne foretrække at sove i soveværelset og at få hende ud derfra igen og derfor synes jeg det er vigtigt at I bibeholder det at hun skal falde i søvn i sin egen seng og føle sig tryg ved det.

Hendes pylren og morsyge og større afhængighed af dig er helt normalt. Det er jer, der har tilbragt mest tid sammen og det er meget naturligt at børn netop overfor mor bliver mere pylrede - det gik så godt indtil mor kom hjem. Det kan virke enormt frustrerende, men skyldes ikke at du gør noget galt. Det er bare sådan det er. Det handler blandt andet om at hun lige nu på en gang er meget i gang med at selvstændiggøre sig, vise egen vilje og ture mere og mere på egen hånd. Hun sidder ikke så meget mere, nusser ikke på samme måde, som da hun var lille, men hun har stadig enormt meget behov for fysisk kontakt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Når hun af naturlige årsager ikke får så meget af det i løbet af dagtimerne, ja så søger hun det om aftenen og når mor er der. Fordi mor er den, der er der for hende uanset hvad. Et eller andet sted ligger der jo også en kærlighedserklæring i det, hun ved jo at du elsker hende ubetinget ligegyldigt hvad:o)

Far skal nok få lov til at komme på banen, på et tidspunkt så vil hun jo giftes med ham...:o) Men indtil da, er det rigtig godt, hvis far og datter kan lave ting sammen uden mor og det er helt fint at du ikke er hjemme altid. Du skal ikke se det som et nederlag, at hun så pjevser når du kommer hjem, men skal i stedet se styrken i at de to har noget sammen og kan det. Det viser jo at jeres datter har en fin tilknytning til og også elsker sin far.

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce