Annonce

Annonce

Svar: Sovevaner, rytme og mad


20. november 2007

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Viggas mor

Nu hvor din datter er blevet 4 måneder og også er begyndt med lidt skemad, så synes jeg det lyder som en god idé, hvis I kunne forsøge med lidt mere struktur i løbet af dagen. Det vil sige lidt mere fast plan for, hvornår hun spiser, ammes og sover. Du må således godt begynde at kigge lidt mere på klokken og så forsøge at lave dage som ligner hinanden lidt mere - ikke bare rutinemæssigt, men også tidsmæssigt.

Vigga sover rigtig længe om morgenen/formiddagen og det er naturligvis dejligt, hvis du selv godt kan lide at sove på dette tidspunkt, men hvis du hører til de morgenfriske der gerne vil have at dagen begynder lidt før kl. halv elleve, så kan jeg godt forstå du gerne vil forsøge at ændre lidt på hendes rytme.

Jeg tænker også at det vil have betydning for, hvordan hun sover i løbet af dagen i øvrigt og naturligvis for, hvornår hun går i seng om aftenen.

Når det er sagt, så er det jo sådan at børn i princippet skal have lov til at sove, når de sover og de skal ikke vækkes unødigt, så det er altså også en balance imellem at lade hende selvregulere og samtidig forsøge at passe tingene ind, så det funderer i jeres dagligdag. Jeg har også den holdning, at man ikke kan nøjes med at se på barnet og barnets søvnbehov, men jo er nødt til at se på hele familien og hvad der så fungerer bedst:o)

Derfor vil jeg foreslå dig at du over nogle dage forsøger om du kan vække Vigga, så hun ikke sover så længe. Altså forsøge at tage 20 minutter til en halv time af søvnen dag for dag, så hun stille og roligt kommer til at stå op, når kl. f.eks. er 8, så du efter lidt morgentid kan putte hende til formiddagslur (der hvor hun står op nu) og putte hende til ny lur igen over middag og så måske en powernap sen eftermiddag.

Det er korrekt at børn som er meget vågne, godt kan være sultne, som din sundhedsplejerske har været lidt inde på. Men umiddelbart lyder det jo som om, at du har fint med mælk til din datter og jeg tænker derfor at du måske i stedet for en flaske skulle forsøge med lidt skemad to gange dagligt. Det kan i givet fald bare være ½ dl. du giver hende, ammer efterfølgende og så putter hende. Dette giver jo god effekt om ...


Annonce

... aftenen, så hvorfor ikke om dagen...

Hvis du synes det er nødvendigt, så kan du naturligvis også forsøge med lidt modermælkserstatning eller vælling, men jeg tror faktisk du vil opnå god virkning af lidt mere struktur i løbet af dagen. Hvis du så oplever hende som yderligere sulten og ikke føler at brystmælken er tilstrækkeligt, så er det fint at du forsøger med en flaske i løbet af dagen også.

En plan for dagen, kunne se således ud:

Morgen: Amning og I står op

Formiddag 10: Ammes og puttes til formiddagslur, sover måske 1½-2 timer

Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse eller boghvede, evt. med lidt frugtmos, vand af kop

Ammes og puttes til middagslur, sover her lidt længere måske 2-2½ time

Eftermiddag 15-16: Ammes igen

Tager måske sen eftermiddag en lille powernap på kun ½ time


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 18: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, igen med lidt frugtmos som topping og vand af kop.

Ammes, bades osv. som du plejer

Puttes til natten med amning eller flaske mellem 20-21

Sen aften 23-24: Ammes igen

Nat: Amning x 1-2 er ofte nødvendigt i den alder, men hvis hun ikke vågner og kræver mad, så behøver du ikke vække hende for at give det.

Med hensyn til jeres rejse i julen, så er det vigtigste for jeres lille pige at hun er hos jer, at hun kan høre jeres stemmer og er i jeres favn, hvorfra hun så kan studere familien og lære dem at kende. Det er udmærket at du medbringer hendes aktivitetstæppe eller lignende, som hun plejer at ligge på hjemme, og nu hvor I skal til at indføre faste rutiner for putning, så er det godt at medbringe sutteklud og sut, eller hvad du nu bruger som puttemiddel.

Det er således en god idé at I medbringer noget genkendeligt, men det er jo også begrænset, hvor meget I kan tage med og I skal også tænke på, hvad I skal medbringe hjem igen - julegaver osv.. så prøv at begrænse jer lidt. Som sagt er det vigtigste jer og så de lidt nære ting, dyne, putteklud osv.

Rejsen på skib behøver ikke være noget problem. Det er rigtig fint at I kan låne en rejseseng ombord og derudover må I forsøge at følge den rytme og rutine I så småt er ved at lægge for dagen...

Fortsat held og lykke med hende og rigtig god rejse:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce