Brev:
Væske nok og grød

Hej Helen
Skriver nu til dig for lige at få ro i mit sind.
Malthe er godt igang med at spise grød - ja faktisk 2 måltider om dagen af ca. 3/4 dl med frugtmos. Han er rigtig glad for hiregrød og majsgrød - rismel er ikke det store hit. Det er jo helt naturligt, at når han begynder på grød, så vil mælkeindtaget dale en smule, men jeg er lidt bekymret for om han nu får nok. Kan se, at der er flere der har stillet det spørgsmål, hvortil du egentlig har sagt ok - men vil nu lige spørge alligevel :-)
Han spiser mellem 600-650 ml MME om dagen fordelt på 5 måltider dvs ca hver 4 time (han vil ikke oftere). Derudover 2 portioner grød lavet ud fra opskrift i bogen "mad til spædbørn og spåbørn" - altså 30 g. mel, 2 dl koldt vand og MME (pulver) svarende til 1,5 dl vand (dvs 5 skefulde Nan HA). Han spiser over halvdelen af denne portion + frugtmos.
Nu jeg sidder og skriver kommer jeg til at tænke, at denne grød er meget energirig i modsætning til fx din opskrift, hvor der skal 1/2 dl MME i. Ved ikke om det har noget at sige. Du får lige vores plan for dagen:
02.00: 130 ml MME
6.00: vågner
6.30: 120 ml MME
8.00: 3/4 dl grød af majs eller hirse + frugtmos. Drikker vand af kop, dog ikke meget.
8.30: formiddagslur ca. 45 min.
10.30: 125 ml. MME
11.45: Middagslur 2-2,5 time (hvor jeg stadig skal ...
... hjælpe videre i søvnfasen)
14.30: 125 ml MME
16.15: Eftermiddagslur af ca. 45 min
17.00: Grød af Hirse eller majs med frugtmos ( vil snart forsøge med grøntsagsmos ved dette måltid) Drikker vand af kop, dog ikke meget.
18.30: 125 ml MME
19.00 Puttes til natten
Det skal lige siges, at det selvfølgelig varierer med mængden, men det bliver ca. det samme hver dag. Han vejede 8,1 kg. og var 67 cm for 14 dage siden. Han er meget glad og aktiv og elsker at tumle på gulvet (triller nu fra ryg til mave), synge og ja bare være i selskab. Af den grund kan det også være lidt svært at give flasken (som tidl. skrevet), da han hele tiden vil lege, hvis ikke med os så med flasken :-) Så vi beroligerer ham med lidt rolig musik og giver mad i et andet lokale uden forstyrrelse.
Hans mave følger fint med uden laktulose eller andet. Der er aff 1 gang om dagen, stadig grønt men af god konsistens. Han har våde bleer, men mængden varierer. Som regel er de godt tunge om morgen og er vekslende i løbet af dagen. Synes dog, at kunne se en gullig urin. Han har været forkølet, men er ovre det værste og hoster en smule nu.
Så når jeg ser på ham trives han og er glad, så mit spørgsmål er bare om han får væske nok og hvad man egentlig siger er minimum ved siden af grøden??
Glæder mig til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Maria
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder