Annonce

Annonce

Svar: Mad og rytme - 5 mdr.


2. december 2007

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lene

Dejligt at høre at det fortsat går så godt med Victoria:o)

Det er rigtig godt at du har så meget mælk og kan bibeholde amningen længe endnu. Dejligt for jer begge to. De fleste børn vil i 7-8 måneders alderen fint kunne nøjes med 4 amninger og omkring 9-10 måneders alderen nedsættes til ca 3 amninger. du vil således fint kunne amme din datter selvom du begynder at arbejde.

Hvornår du skal begynde med det tredie skemåltid afhænger helt af hvordan du oplever Victoria,- hvis hun trives godt med de to gange skemad dagligt og spiser godt der, sover fint, tager fint på, udvikler sig osv. så kan du godt bibeholde dette indtil videre. Mellem 6-7 måneders alderen vil de fleste børn dog få behov for mere mad - et 6 måneders barn spiser ofte 3 måltider skemad og enkelte kan nøjes med dette i 7 måneders alderen, men mange vil her have behov for 4 måltider skemad ud over bryst ca 4 gange dagligt.

I takt med at Victoria bliver ældre så vil det være godt, hvis du begynder med de lidt grovere grødtyper - men det kan fint være havregrød eller øllebrød, da indholdet af gluten er meget lille i dette. Hold i stedet for igen med flerkornsgrød og grød med hvede, det er der ingen grund til at give hende.

Giv hende fortsat gerne grøntsagsmos - her er der jo ingen problemer med gluten og giv hende også grovere grøntsagsmos i takt med at hun bliver ældre - kogt kød og fisk i mosen osv. men altså først i ...


Annonce

... 6-7 måneders alderen.

Der er ingen grund til at introducere hende for sødmælk. Hvis du selv laver kartoffelmos på sødmælk, så kan I spise det samme, men du behøver ikke give hende sødmælk af kop eller lignende - hun får fint sit mælkebehov dækket hos dig.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sundhedsstyrelsens retningslinier om at man fra 6 måneders alderen kan begynde at tilbyde barnet lidt komælk, hænger sammen med at vi i Danmark sætter stor pris på at børn spiser familiemad og lærer dette ret hurtigt. Hvis man således bruger sødmælk i madlavningen, i mos, sovs osv. så kan barnet få mad som tager udgangspunkt i familiens mad. Men først efter 9 måneders alderen bør komælk udgøre en større del af barnets indtag og man bør give modermælk eller modermælkserstatning helt frem til 12 måneder.

Det eneste grød som er helt uden gluten er ris, majs, hirse og boghvede - og det er uanset om du køber det eller laver det selv. Fra 6 måneders alderen kan du begynde med lidt havregrød eller øllebrød, men du kan også vente lidt endnu med det, hvis du ønsker det - men det er de muligheder du umiddelbart har. De der gamle grødtyper som mannagrød, sagovælling og risvandgrød - dem tør jeg ikke sige, hvad indeholder af mælk og gluten. Måske kan du kigge i Fru Jensens kogebog og finde gamle opskrifter på grød som kan bruges og give smagsvariation:o)

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce