Svar: Sovevaner ved rejse til Danmark
Kære jer fra Cypern
Det lyder dejligt med en juleferie i Danmark og jeg kan godt forstå at familie og venner er vilde efter at være sammen med jer og jeres lille dreng:o)
At rytmen ikke bliver spoleret kan jeg desværre ikke love dig, men det vil være udmærket at du forsøger at holde lidt fast i de tider Jacob har om aftenen. Det vil således være rigtig fint at du forsøger at putte ham ved 18 tiden som du plejer og det kan i den forbindelse være rigtig godt, hvis du kan lægge ham i et tilstødende lokale. Det er vigtigt at han får ro omkring sig og hjælp til at samle sig og finde roen, når han skal sove.
Jacob har en alder nu, hvor han bliver mere og mere nysgerrig og følger mere og mere med. Du kan se at han kigger længere, drejer sit hoved og følger dig med øjnene, når du går forbi osv. På den måde er han nu meget mere bevidst. Det betyder også at han vil følge rigtig meget med og suge rigtig ...
... mange indtryk til sig, når I kommer til Danmark og mange børn vil i denne alder naturligt have lidt svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen. Det skyldes at de simpelthen får så mange stimuli at de bliver overtrætte og derfor smågræder de mere sidst på dagen end tidligere oplevet.
Netop ved at gå ind i et tilstødende lokale med ham, kan du give ham lidt mere ro. Du kan gøre det samme, når han skal spise, så han bedre kan koncentrere sig om det. Det er fint at familien gerne vil holde ham, snakke med ham osv. og det må de naturligvis gerne, men sørg også for at han får lidt frirum til sig selv og ikke overdænges med indtryk hele tiden.
I må således gerne tage ud til venner og familie, måske kan det netop være bedre at tage ud en gang imellem, fordi der er flere værelser og derfor mere mulighed for at gå afsides og give ham ro...
Rigtig god rejse, rigtig god barnedåb og rigtig god juleferie:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

