Brev:
Selvstændighedsfasen eller...?
Hej Helen.
Det er godt, at du er tilbage :o)
Denne gang drejer det sig om Isabella. Hele familien har lige ligget på langs med influenza og vi har hostet, snottet, kastet op og haft diarré, ja hele pibetøjet. Vi er alle ovre det værste, men vi hoster stadig en del.
I forbindelse med sygdommen skete der et skift i Isabellas temperament. Hun er gået fra at være nem, medgørlig, selvstændig, opfindsom og glad til at være klyngende, pyldret og hysterisk. Alt, hvad hun før elskede at lave, reagerer hun med skrig og hylen på nu (bad, sanglege, dagplejen). Hun vil heller ikke sidde i sin højstol og spise. Vi kan få hende til at tage en smule mad, hvis hun får det udleveret og kan gå rundt med det, eller hvis hun sidder på skødet af mig. Det er ikke holdbart i længden, da jeg også skal made Victoria og også selv have mad.
Nu vil dagplejemoderen have pædagogen til at tilse hende. Jeg vil selvfølgelig gerne deltage i samarbejdet om mit barn, men er ret overbevist om, at en del af adfærdsændringen skyldes sygdom og resten er selvstændighedsfasen. Dagplejemoderen mener, at Isabella reagerer meget voldsomt, når hun kaster sig ned på gulvet og skriger, men min mor har fortalt, at jeg i raseri brækkede mig på min mor, da jeg var i "trodsalderen", så temperamentet har hun ikke fra fremmede ;o/
Jeg har en ...
... pædagogisk baggrund og mener, at Isabella er i assimilationsfasen, maden er et forsøg på at kontrollere omverdenen. Hun virker ikke jaloux på sin lillesøster andet end i spisesituationen. Jeg har opdaget, at Isabella spiser resterne fra Victorias måltider, men hvis vi ser hende siger hun "bvadr" til maden.
Jeg har fået hende tjekket ved lægen for at udelukke anden sygdom end eftervirkningerne fra en influenza. Jeg synes at hun er i bedring - far fik hende med i bad, jeg har fået hende tilbage i højstolen, hun spiser dog stadig ikke rigtig noget.
Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal tro.
På den ene side tror jeg, at det hun gennemlever er naturligt omend hun har det svært lige nu, men jeg bliver selvfølgelig nervøs, når dagplejemoderen sætter meget stærke ord på Isabellas adfærd. Hun siger også, at Isabella "går ind i sigselv", her tænker jeg straks absancer og hjerneskade, men hun mener vist bare at Isabella sutter på tommel og læner sig ind til hende. Sådan har Isabella altid gjort, hvis hun er træt eller uoplagt.
Jeg er måske lidt pyldret, men har brug for et indspark med hensyn til børns udvikling i to-årsalderen. Jeg har taget isabella hjem et par dage, hun er meget morsyg for tiden og netop nu, har jeg mulighed for at gøre det. Så hygger vi sammen.
Bedste julehilsner
fra Victoria og Isabellas mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.