Svar: Fremprovokerer han opkast
Kære Christina
Børn kan kaste op af mange årsager. Det er helt korrekt at børn godt kan fremprovokere en opkastning, men det er normalt ikke den umiddelbare årsag. Ofte handler det mere om at barnet endten er syg, har kvalme eller at barnet netop i forbindelse med hosteanfald kommer til at kaste op.
Det kunne godt lyde som om at jeres dreng ikke er helt på toppen i øjeblikket og samtidig har han også en alder, hvor han begynder at være mere selektiv, når det drejer sig om madvaner. Det bedste I kan gøre er at give ham madro, ikke skabe for meget fokus omkring hvorvidt han spiser eller ej, men simpelthen stille en tallerken med lidt forskellige små valgmuligheder foran ham og så lade ham gå igang.
Det er generelt meget vigtigt at man giver børn små hyppige måltider, især børn som ikke spiser så meget. At få lidt men tit er med til at stabilisere barnets blodsukker og samtidig sikre barnet løbende energi, hvilket er vigtigt i forhold til den udvikling små børn lægger for dagen. Jeg synes derfor det er uhensigtsmæssigt ikke at give ham et eftermiddagsmåltid - små børn bør spise 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider dagligt. Igen skal fokus være på at det er bedre han spiser lidt end ingen ting.
Børn spiser naturligvis forskelligt og hvor nogen spiser meget, spiser andre meget lidt. Sådan er det og det er helt okay. Det du skal se på er hvordan din dreng trives, vokser han, er han glad, virker han til at have det ...
... godt, have energi, udvikler han sig osv. Derudover skal du naturligvis også se på at han tisser og har gang i maven, som tegn på at der kommer noget ind:o)
En alderssvarende madplan kunne se således ud:
Morgen: Havregrød lavet med mælk og et glas mælk ved siden af
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, evt. lidt marmelade, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, tilbehør af forskellige grøntsager - rød peberfrugt, agurk, tomat, avokado, ærter, majs, gulerod. Tilbehør af rester fra aftensmaden som f.eks. frikadelle og pastaskruer. Vand af kop
Eftermiddag: En portion tykmælk, yoghurt, A38 eller lignende med frugtmos, müsli, rugbrødsdrys osv. ½ bolle med smør, frisk frugt, vand af kop
Før aftensmad: Lidt forskelligt grønt, agurk, peberfrugt, ærter, majs, avokado osv. Vand af kop. Hvis han har fået lidt grønt inden aftensmaden, så behøver du ikke koncentrere dig så meget om hvad der glider ned til selve måltidet og det er ofte grøntsagerne som er sværest at få børn til at spise
Aften: Aftensmad som I andre spiser, ris, pasta, kød, fisk, sovs, grøntsager. Han må få stort set alt. Evt. en portion frugtgrød med mælk til dessert, og et glas mælk af kop.
Puttes til natten evt med en kop mælk.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre og husk at det er bedre han spiser lidt - det behøver ikke være store mængder:o)
Fortsat held og lykke og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

