Brev:
Angst, siddestilling og sovevaner
Hej Helen
Jeg har nogle forskellige spørgsmål i forhold til min søn, der er født den 17.august.
1. Jeg synes min søn bliver meget bange meget let. Ind imellem bliver hans ansigt og øjne helt vilde af angst, og alt muligt kan fremprovokere det; pludselige bevægelser og lyde men også helt almindelig interaktion. Midt i det hele, mens jeg pusler ham, snakker med ham eller andet, bliver han bange – og det vel at mærke uden, at der er forekommet nogen forandring i interaktionen. Han kan også blive bange for mig.
Desuden ryster han meget på hænderne, synes jeg. Især når han bliver bange, men også bare når han er træt eller i andre situationer (Og jeg lægger jo mærke til alt, der på nogen måde kan tolkes som faresignaler.). Og han har for vane at kaste hovedet kraftigt fra side til side, igen og igen, når han småsover – og det er et problem om natten, for han har svært ved at sove videre efter en amning, fordi han slår sådan med hovedet.
Mine spørgsmål lyder: Er det normalt, at børn bliver så angst? Og kan det, at han ryster sådan på hænderne og/eller kaster sådan med hovedet, være et tegn på, at han fejler noget?
2. Så skal jeg høre dig, om det er problematisk, hvis jeg sætter ham op. Han kan jo ikke selv sidde, men han kan godt lide, at jeg støtter ham, så han kan få et andet perspektiv på verden. Men kan hans ryg klare det? Han sidder jo med bøjet ryg og ofte også et lidt foroverbøjet hoved. Det skal siges, at når jeg forsøger at sætte ham fx op af mine ben eller i skråstolen, så kæmper han for at komme op i fuld, ret siddestilling, læner hovedet frem og trækker maven sammen.
3. Og endelig har jeg er spørgsmål om søvn. Klassikeren. Min søn kan ikke falde i søvn selv. Kun i bilen, barnevognen (men det virker ikke indenfor) og en enkelt gang i skråstolen er han faldet i søvn af sig selv. Jeg kan gå med ham, til han sover, eller jeg kan amme ham i søvn. Eneste muligheder. Og jeg ammer som regel, fordi min ryg er helt smadret af at gå med ham på trods af seler og slynger osv.
I ’Godnat og sov godt’ bliver det præsenteret som om, hvis man starter med et tre-måneders barn, så kan man bare lægge barnet fra sig i sengen mellem otte og ni, og så skal det nok lære at sove. Mit barn skriger, hver eneste gang jeg lægger mig ...
... fra ham, når han er træt – med mindre han får et bryst. Og så lægger jeg ham naturligvis ikke fra mig! En lille smule klynkegråd kunne være i orden, men den eskalerer altid til skrigeri, også selvom jeg har en hånd på hans bryst eller aer ham.
Og det der med at det er en god idé at lægge ham lige inden, han falder helt hen, så han ved, hvor han er, når han vågner – det virker ikke. Med mindre han er i dyb søvn, når jeg lægger ham fra mig, begynder han at græde. Hvordan lærer jeg ham at falde i søvn selv?
Han er (desværre) ikke interesseret i sut – vi leger jævnligt med den, men han gider den ikke rigtigt, og da slet ikke til trøst. Skal han trøstes og føle sig tryg, og er han træt, skal han gås med eller ammes, som sagt.
Nogle nætter vågner han en del, og det er ikke altid han er sulten, men den eneste måde at få ham til at falde i søvn igen er, hvis jeg giver ham bryst (virker næsten altid) eller tager ham op og går med ham (virker ind imellem). Og så vil han helst blive i sengen ved siden af mig, han kaster især med hovedet, hvis jeg lægger ham over i hans egen seng (der står lige ved siden af min). Jeg er så bange for, at jeg er i gang med at ”lære ham forkert op”. Jeg kan jo ikke holde til den type nætter i årevis.
Jeg vil nødigt gøre det forkert, og det er så vigtigt for alle parter, at han får nogle gode sovevaner. Indtil nu har vi hjulpet ham til at sove, når han var træt, og han har ikke haft nogen faste sovetider, eller -rutiner (jeg vil ikke bade ham dagligt, og han virker for lille til at forstå betydningen af andre mindre rutiner). Jeg tænker, at det måske vil gavne ham med fastere rutiner, men omvendt kan jeg ikke se, hvordan jeg skal få ham til at sove, hvis han ikke er træt eller holde ham vågen, hvis han er – det må næsten være hans eget ur, der dikterer sovetiderne, ikke? Det skal dog siges, at vi gør os umage med at lægge ham mellem 20 og 21 om aftenen, og at det ofte lykkes os.
Har du et godt råd til, hvordan jeg undgår at lære min søn noget forkert og får en god sove rutine?
Vigtigst af alt: Jeg vil ikke vænne min søn til, at han ikke kan sove selv. Hvordan undgår jeg det?
Puha, det var et meget langt brev – men det jo sådan et vigtigt emne, min søn. Tak for hjælpen på forhånd.
Julie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.