Brev:
Om at kravle igen

Hej Helen
Jeg skrev til dig for 2 måneder siden, om at min søn ikke kravlede. Dette gør han desværre stadig ikke. Der er ikke sket særlig meget på den front. Han gør som han plejer når jeg lægger ham på maven, skubber sig bagud (hvor han gerne bliver sur), og ja så drejer om sin egen akse. Han kan godt komme op på alle 4, men når han endeligt gør det, falder han meget hurtigt ned på maven igen. Vi har gulvtæppe på inde på hans værelse og har købtet lille stykke gulvtæppe til stuen, fordi vores gulv ellers er glat.
Han prøver ikke at række ud efter sit legetøj, hvis han ikke kan nå det, men synes mange gange at årerne i trægulvet eller nullermændene i gulvtæppet er meget mere interessante.
Når min søn sidder ned, sætter han gerne en hånd i gulvet og kan også der dreje om sin egen akse.
Så ja han kan rigtig meget, men jeg synes stadig han er bagud i forhold til andre på sin egen alder, når han ikke kan kravle. Jeg har haft min egen SP ud, og hun er ikke bekymret for om at han når det. Hun siger, sådan er han bare og det må jeg acceptere. Hun sagde faktisk, at jeg kan være med til at hæmme hans udvikling, fordi jeg altid er der med det samme, så snart han viser den mindste utilfredshed, og fordi jeg yder en "for høj" service, fordi jeg altid beskæftiger ham.
Idag startede han i dagpleje, og jeg skal køre ham ind i rutinen i denne måned, så det koster sikkert alle hans kræfter.
Jeg har virkelig prøvet at give slip på det projekt, med at få ham til at kravle. Dog synes jeg at jeg bliver mindet om hver dag at han ikke gør. Når folk ...
... spørger til hvor gammel min søn er, kommer der også gerne en bemærkning om, så kravler han vel også nu? og når jeg så siger nej, så synes jeg folk ikke helt hvad de så skal svare.
Eller som dagplejepædogen der kommenterede, fordi jeg sagde at han nok kom til at gå før han kravlede, at det bare var et spørgsmål om hvad man øvede. og sådan kan jeg blive ved.
Jeg havde endda et vennepar der foreslog at vi tog til kiropraktor, fordi de kendte nogen det havde hjulpet på.
Det er jo egentlig ikke min søn der har et problem, for han er glad nok, men hans mor har. Hun er bare så bange for at han aldrig kommer til at kravle eller gå. Det fylder bare så meget i mit hovede at jeg ofte er ked af det, og jeg har også overvejet at melde mig ud af mødregruppen, hvor alle de andre kravler, fordi jeg synes min søn ikke er alderssvarende til dem og fordi hans mor bliver enormt ked af det hver gang hun har været afsted.
Jeg vil bare så gerne give slip og jo mere jeg prøver des do mere nager det mig. Jeg har endda taget mig selv i at tænke at min søn er dum, siden han ikke kan kravle, og det gør mig endnu mere ked af det, for sådan skal en mor ikke tænke og ved jo egentlig også at det at han ikke kravler har noget med en lavere intelligens i forhold til andre at gøre.
Jeg ved egentlig ikke helt hvad jeg vil med det her brev. Måske bare har jeg bare brug for at høre endnu engang at min søn er normal, at han nok skal nå det og at hans mor ikke behøver være bekymret for ham. Jeg tror bare at jeg vil have hjælp til at give slip.
Mange julehilsener
Tanja
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte