Svar: Om at kravle igen
Kære Tanja
Børn er forskellige og børn udvikler sig forskelligt og de kan ikke det hele på en gang. Nogle børn er meget hurtige motorisk, kravler, går og kommer vidt omkring, andre børn er langt mere stillesiddende, men er så meget dygtige til at tale, pludrer hurtigt i varieret lydstyrke, pludrer i stavelser, siger dyrelyde og begynder med små ord.
En mødregruppe kan være rigtig god at komme i, hvis man har noget at tale om, - især hvis man også kan tale om andet end børn. Det er godt at kunne dele erfaringer og finde støtte hos hinanden, men det dur ikke, hvis man sammenligner og hvis du som mor føler dig mindre værd, fordi din dreng ikke kravler. Når du ser på de andre børn i mødregruppen - ja så kravler de, men hvordan er de ellers?
Prøv at se på nogle af de andre ting, som også kendertegner børn - hvordan sover de, hvordan er de til at finde trøst og ro hos deres mor, hvordan leger de, kan de holde sig beskæftiget omkring et bestemt stykke legetøj i længere tid eller pilker de bare rundt? Bruger de deres finmotorik - er de gode til at studere med og bruge deres fingre? Hvordan er deres sprog, siger de ord i stavelser som mam-mam, kan de følge en sproglig opfordring som "Kan du klappe", "Kan du vinke" osv. og hvordan er din dreng i forhold til dette?
Jeg kan jo ikke se din dreng, men det er jo meget tænkeligt at han faktisk er rigtig god til netop disse ting. Netop det at han interesserer sig for knasterne og årene i gulvet, viser jo at han er særligt opmærksom på detaljer. Han er måske rigtig god fin motorisk - kan han spise sine rugbrødshapsere med tommel og pegefinger? Kan han spiser rosiner?
Du gør dig rigtig mange gode overvejelser omkring din dreng og der er ingen tvivl om at du ønsker ham det bedste. Der er heller ikke tvivl om, at han nok skal lære at gå og hvis det viser sig at han springer kravlestadiet over - fred være med det. Så må han bare lære at kravle og springe sprældemandshop inden han skal i skole, så der er tid nok at øve sig i:o)
Din dreng er ikke dum og det ved du naturligvis også godt:o) Der ...
... er en amerikansk psykolog som hedder Howard Gardner. Han er kommet med et nyt syn på intelligens og en teori om en ny måde at lære på.
Howard Gardner taler om 7 forskellige intelligenser: "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".
De 7 intelligenser arbejder som regel sammen, det vil sige at man har og bruger flere af dem på samme tid og de komplementerer hinanden. Hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt at man både besidder en stærk musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum. Man skal også have en kropslig intelligens der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.
Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig.
Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig netop for deltaljen og studerer til bunds og de børn som man ofte ser sidde og vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen hører mere til i denne gruppe. Det kunne måske være din dreng:o)
Det er ikke sådan at man er bedre hvis man er det ene eller det andet, men det er simpelthen en teori som forklarer hvorfor vi er forskellige og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis. En meget interessant tanke, som man fint kan sætte over på små børn. Netop når man mødes i mødregrupper og andre steder, hvor man er sammen med med alderssvarende børn, så er det let at se hvor forskelligt børn lærer og det er godt at være opmærksom på.
Du skal derfor ikke se det som et nederlag at din dreng udvikler sig anderledes end de andre. Det er helt okay og det kan faktisk være en styrke ikke at være som de andre:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god jul til jer:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

