Brev:

Tryghedsfase - hvor længe?

---

Jeg er mor til Asger på 17 måneder, og han er en levende solstråle. Utrolig dejlig, kærlig og sjov og vejer 15 kg. Da han var 8 måneder rykkede vi hans seng uden problemer fra vores soveværelse ind i hans eget værelse, hvor han har sovet fint lige siden.

Ca. 3 uger efter han startede i vuggestue i 11 måneders alderen, havde han en periode, hvor hvis han vågnede i løbet af natten, så kunne vi ikke komme ud af værelset igen, uden han græd. Det løste vi ved, at vi tog en madras ind i hans værelse, og så skiftedes hans far og jeg til at gå derind, når han græd og snige os ud igen, når vi kunne høre på vejrtrækningen, at han sov. Det var hårdt, men det ebbede ud i løbet af et par uger, og vi var tilbage til at sove godt. Fra vi gik op ovenpå og han kom i bad, til der var læst historie og Asger var puttet og vi sad i stuen igen, gik der 15-20 min. Nogen gange skubbede han bare bogen væk og ville bare ned i sengen.

Jeg holdt op med at amme ham da han var 13 måneder helt uden problemer. Der var kun aftentåren lige inden han blev lagt tilbage, og han græd ikke en eneste gang, da det bare var far der puttede i stedet for mig i 14 dage.

Han har kun sovet i vores seng måske 2-3 gange i hele sit liv, da jeg slet ikke får sovet, hvis han ligger der, men vi har tyet til den løsning ifm. sygdom.

Nu er han så inde i en fase, hvor han er sværere at putte og svær at få til at sove videre selv, hvis han vågner om natten. Jeg har godt læst alle de andre desperate forældre, der har samme problem med deres børn i samme alder, og jeg forstår godt, at det er et udviklingstrin han skal igennem. Mit spørgsmål er egentlig bare, hvor længe din erfaring siger dig, at sådan en fase varer?

Siden Asger havde mellemørebetændelse for 3. gang i løbet af få måneder i slutningen af oktober, en slem omgang, så har han været anderledes. I starten lavede han ”abetricket”, som vi kaldte det, når han skulle puttes: Han slog benene rundt om livet på en og armene rundt om ens hals, og holdt så fast, at selvom han faldt i søvn siddende sådan, så fornemmede han, hvis man prøvede at få ham tilbage ned i sengen og vågnede. Det var helt sikkert også fordi trykket i ørerne var forhøjet.

Det med abetricket gjorde han så også, hvis han vågnede i løbet af natten, og det blev til, ...

---

---

... at hans far måtte tage ham, fordi han holdt knap så godt fast i far som i mig. Nu er det blevet bedre, både ved sengetid og i løbet af natten, men vi kan stadig ikke bare gå ud, som vi kunne før.

Han skal være faldet godt i søvn for ikke at registrere, at vi går ud. Vores nætter er p.t. måske en enkelt nat uden en eneste opvågning, så en 2-3 nætter med 2-3 opvågninger inden for ½ time, hvor en af os så til sidst bliver liggende på hans værelse på madrassen, eller også har vi et par gange båret tremmesengen ind i soveværelset, hvorefter han så også ligger sig til at sove med det samme. I går vågnede han allerede ca. 1½ time efter han var kommet i seng, og jeg lå en time på madrassen, hvorefter jeg sneg mig ud og i seng selv.

Min mand synes vi bare skal rykke sengen ind i soveværelset igen permanent, men jeg tænker, at pga. hans bevidsthed om tingene, så er det godt at holde fast i, at han får historie og bliver puttet i sit eget værelse, og så HVIS han vågner mange gange, så kan vi rykke sengen ind. Jeg har faktisk tænkt, at vi kunne stille en weekendseng op i soveværelset i stedet.

Min frustration lige nu går på, at jeg ikke rigtig ved, om min dreng bliver som han plejer snart? Om vi får givet ham nye vaner ved at ligge på den madras hos ham, der gør, at vi ikke kan vænne ham af med det igen, uden at han skal fravænnes med gråd og søvnløse nætter som resultat, og så hele tiden spøger det med ørerne: Kan det være væske eller højt tryk i ørerne, der generer ham?

Ørelægen mente, at vi skulle se tiden an frem til lige før jul, hvor han så skal tjekkes, og hvor vi har en tid til dræn, hvis det skulle blive nødvendigt. Han har dog 7-9-13 ikke været syg med ørerne siden slut oktober.

Samtidig med alle de her ting, så vil han heller ikke i bad lige pludselig. Det var ellers dagens højdepunkt og har været det, siden vi indførte putterutine i 3 måneders alderen. Det prøver vi at komme uden om ved kun at tage ham i bad 1 gang om ugen. Sidste gang – efter at have stået op i lang tid nede i vandet – satte han sig faktisk selv ned, så mon ikke det er ved at lykkes?

Det blev et langt brev, men det er til stor frustration for både min mand og jeg, og vi føler os drænede og trætte, og taler meget om, hvornår det mon går over.

Mange hilsener
Anne

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---