Annonce

Annonce

Svar: Tryghedsfase - hvor længe?


3. december 2007

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anne

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres lille dreng:o)

Som du skriver er han inde i en fase, hvor han har ekstra meget behov for tryghed. Man ser tit at børn i 14-15 måneders alderen kan have en periode, hvor de vægrer sig mod at sove, har svært ved at overgive sig til søvnen og næsten higer efter tryghed, klamrer sig til forældrene. Så kommer der lige en periode, hvor det faktisk går meget godt og så omkring 18 måneders alderen begynder mange børn så at vågne om natten og være helt ulykkelige. Dette fordi de på det tidspunkt er så store at de begynder at få lidt mere farefornemmelse, finder ud af at ting kan være farlige og de drømmer mere. Børn kan således i 1½ års alderen få næsten mareridtlignende opvågninger som man ser hos de normalt 3-4 årige børn.

Jeres dreng ligger aldersmæssigt lige i midten af dette og man kan jo heller ikke sætte det helt så firkantet op. Hos jer har der også være sygdom inde over, starten i vuggestuen osv. som har givet ham lidt 'dårlig søvnerfaring' og på den måde er der jo individuelle forskelle. Men I skal være opmærksomme på at der altså godt kan være en ændring, hvor det fra at være svært at falde i søvn, kan være svært om natten, hvor han måske vågner og er meget ulykkelig.

Samtidig er børn i jeres dreng alder jo også meget bevidste og begynder at få meget mere selvbestemmelse og egen vilje. Derfor kan det være rigtig fornuftigt netop i jeres tilfælde at overveje, hvilke ritualer man vælger, hvordan man vil have det gerne skal være fremover.

Der er i princippet ikke noget i vejen med at børn sover sammen med deres forældre eller i en seng i soveværelset, - jeg tror de fleste ville sove meget bedre hvis vores senge var mindst 4x4 meter og vi havde indrettet os sådan at det var muligt at sove sammen:o) Men sådan er det jo ikke og derfor skal man gøre sig klart, at hvis man vælger at lade sit barn falde i søvn i sin egen seng eller flytter sengen ind i soveværelset, så bliver det sværere med tiden at få barnet tilbage til eget værelse - især fordi der jo netop omkring 1½ års alderen kommer en ny fase, hvor barnet har rigtig meget behov for tryghed og nærhed.

Man kan så diskutere om man kan minimere denne fase ved netop at lade barnet sove hos sig og det kan man sandsynligvis godt, men ...


Annonce

... igen skal man jo så være forberedt på at barnet kommer til at ligge i sengen eller i soveværelset igennem nogle måneder... og er det, hvad I vil? for mig at se ingen alarm, men I skal som forældre tale om, hvordan I hver især har det bedst og hvordan I gerne vil det fungerer fremover:o)

Som udgangspunkt er det altid en god idé at lade barnet falde i søvn i sin egen seng og lære barnet at sove på sit eget værelse. Det er vigtigt at barnet forbinder det at sove der med noget trygt og rart og det at falde i søvn i sin egen seng er godt for gode sovevaner fremover. Det er derimod også en rigtig god idé at lade barnet komme ind til forældrene, hvis barnet så vågner i løbet af natten og er utryg og bange. Det synes jeg der skal være plads til.

Jeres dreng er aldersmæssigt lidt på grænsen i forhold til hvad jeg umiddelbart vil anbefale - gæsteseng i soveværelset eller madras på gulvet. Sengen er sikkerhedsmæssigt fornuftig i forhold til hans alder og giver samtidig tryghed. Samtidig er det praktisk at han lære at sove i en gæsteseng, så han er tryg ved den, når I skal bruge den ude i byen. Gæsteseng, tremmeseng osv. dur dog ikke, hvis han begynder at vise tegn til at ville kravle over den.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Madrassen på gulvet har den fordel at det kan være lettere at komme tilbage til sin egen seng (sammenlignet med at ligge i smørhul) og derudover så vil børn, der selv på et tidspunkt begynder at kravle ud af sengen og gå ind til mor og far, jo kunne lære at lægge sig på madrassen, få en hånd at holde i og blive puttet med dynen der, hvorefter de så kan sove roligt videre.

Så hvad når jeg frem til.. Jo at I med den alder jeres dreng har, skal overveje meget hvilket putteritual I vælger. At det vil være en udmærket løsning med en gæsteseng i soveværelset, som han så kan komme ind i, hvis han vågner i løbet af natten og har behov for det. At det fortsat vil være rigtig godt at I forsøger at putte ham i hans egen seng, så han lærer at sove der og forbinder dette med noget rart.

Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o) med hensyn til ørerne vil jeg lige sige at det jo ikke lyder til at være problematisk med dem i øjeblikket, hvis han ikke har været forkølet eller virket generet i øvrigt siden oktober... Rigtig god jul til jer også:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce