Annonce

Annonce

Svar: Ammestop og søvn - 15 mdr.


4. december 2007

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Det er første gang du skriver til mig og derfor kender jeg jer jo ikke og ved ikke helt, hvordan du har det med amning, hvad tanker I gør jer om fremtiden, putteseance osv. Men når jeg læser dit brev, så fornemmer jeg at I et eller andet sted gerne vil have helt nye rutiner og at dette helt overordnet set handler om at jeres datter skal sove i sin egen seng. Det synes jeg også er en rigtig god idé.

I skal naturligvis sikre jer at hun får mad nok i løbet af dagen, så hun ikke er sulten og det ikke er mælk hun har behov for hos mor. Trygheden, nærheden osv. kan hun få på mange måder.

Jeg kan godt forstå at I har tyet til flasken, da I naturligvis har tænkt at hun så ikke behøvede mælk fra dig og dermed bedre kunne undvære brystet. Det er i og for sig også rigtigt, men så skal hun have flasken, på det tidspunkt, hvor du normalt ville amme - altså så flasken træder i stedet for amning og jeg tænker at det kan være udmærket at gøre dette i en periode, for at gøre overgangen så blid som mulig. Flasken har jo den fordel at far også kan give den og derfor blive en del af putteritualet. På sigt skal hun dog også stoppe med flaske, for flasken hører ikke længere alderen til og så kan hun i stedet få en kop lun mælk og en banan inden sengetid:o)

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen: Havregrød med mælk og mælk af kop

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, evt. lidt marmelade, ½ banan og anden frisk frugt i stykker, vand af kop

Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, rester fra aftensmaden som frikadelle, pastaskruer og lignende, grøntsager i stykker. Vand af kop

Eftermiddag: En portion tykmælk, yoghurt naturel eller lignende med frugtmos, friske bær, rugbrødsdrys, müsli eller hvad hun nu kan lide. ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop

Før aftensmad: En tallerken med lidt forskelligt grønt, - ærter, majs, gulerod, peberfrugt, avokado, ...


Annonce

... agurk osv. Vand af kop

Aften: Familiemad, - ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags, grøntsager. Evt. en portion frugtgrød med mælk på som dessert og mælk af kop til.

Puttes til natten med en flaske som stille og roligt overgår til at være en kop mælk og måske en banan.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

En godnathistorie er en rigtig god ting og jeg synes I skal lade en sådan være en del af hendes putteritual. Mit forslag er altså at I sørger for at hendes madindtag i løbet af dagen er i orden og når I så putter hende, så starter hun med at blive putte i sin egen seng. Hæv hovedgærdet på sengen, så hun ikke ligger helt fladt og giv hende så flasken i sengen. Læs en godnathistorie for hende, så I sidder der, er til stede, lader hende lytte til jeres stemme osv.

Min tanke er at I så stille og roligt skal undvære flasken og lade hende nøjes med godnathistorien. Hvis hun rejser sig, så fortæl hende med ord at hun skal lægge sig ned igen, at I er der, passer på hende osv. men at hun skal sove nu. Det at hun selv begynder at lægge sig ned, er vigtigt i forhold til at finde ud af og acceptere at hun skal sove.

Hun begynder at kende til at noget er slut. Hun er så gammel nu, at hun begynder at forstå at noget er slut. Når bogen klappes sammen, så er historien slut, når mælkekartonen er tom, så er der ikke mere mælk osv. I dagligdagen bruger man jo i mange henseender at noget er slut, ofte gestikulerer vi, slår ud med armene og signalerer "slut" imens vi fortæller at der ikke er mere og det skal du overføre til brystet. Fortæl hende med ord at det er slut og giv hende så et alternativ. Her er det så lige nu flasken og senere, når flasken er slut, bliver det så bogen. I takt med at hun bliver ældre, så vil hun ganske givet automatisk selv vælge bogen og lade sig nøjes med en kop mælk i stedet, hvis hun er tørstig.

Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o) God jul.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce