Annonce

Annonce

Brev:

Diverse kost spørgsmål


4. december 2007

Alder:
8 mdr.

Diverse kost spørgsmål

Kære Helen,

Nu er Smilla lige fyldt 8 måneder (født 6 uger før termin).

Vi har nu været i gang med to måltider per dag i ca. to måneder. Grød ca. kl. 11.30 og grøntsagsmos ca. kl. 17.30. Et måltid tager ca. 30 min., hvor jeg skal lokke og lege med hende for at få mere mad i hende. Hun sidder i sin højstol og indimellem spiser vi også selv med. Når hun sidder hos mig, vil hun slet ikke spise. Jeg har også prøvet at give hende agurk, gulerod samt en ske og lign. som hun selv kan sidde med.

Når jeg leger lidt med hende fx med skeen, en ballon, en bog eller lign. eller hvis jeg skiftevis giver frugtmos og herefter grød/mos spiser hun betydeligt bedre. Hun spiser mellem ½ - og oftest 1 dl per måltid når der lokkes/leges. Jeg starter altid måltidet uden leg hvor hun spiser lidt.
* Men.. jeg spekulerer på om det er forkert af mig??? at lege og lokke???

Det er som regel mig som giver hende mad fordi hendes far mister tålmodigheden med hende. Jeg varierer både grød og mos og søder lidt med fx frugtmos og ærter/gulerødder etc. Syntes ikke rigtig at hun har en favorit grød/mos. Alt er hjemmelavet, har ikke prøvet med købemad (endnu). Hun får kylling/torsk 2-3 gange om ugen. *Jeg har frosset kylling/torsk ned, er det ok at jeg koger det direkte sammen med grøntsagerne i frossen tilstand?.

Hun har aldrig været den store mælkedrikker…. (max 700-800 ml. da hun var på fuldt flaskemåltid) Men efter hun er begyndt at få grød/mos drikker hun endnu mindre mælk, max 400 ml. per døgn. Prøver at give 4 flasker per døgn. Flasken kl. 19.00 samt kl. 23.30 er der hvor hun tager mest ca. 100-160 ml.
Jeg har været bekymret over det lave mælkeindtag og har fået hende vejet ved et ”Åbent hus arrangement” hvor SP sagde at alt var vel. Hun vejer ca. 8 kg.

Grundet hendes i sin ...


Annonce

... tid lave fødselsvægt (1884g) tager jeg mig selv i at have meget fokus på hendes spisning/vægt og er bevidst om ikke at presse hende for meget, selvom jeg har lyst :0) Hun er heldigvis god til markere sig så jeg forstår hendes nej!

* Hvornår skal jeg begynde at give hende 3 måltider om dagen? Og evt. mellemmåltider?
* Skal jeg give kød/fisk oftere?
* Hvornår skal jeg begynde med rugbrød, hapsere, bolle etc.?
* Kan jeg starte med øllebrød/havregrød nu?
* Hvor tit skal hun tilbydes vand af kop? Kun i forb. med grød/mos måltiderne eller???
Hun er ret glad for at drikke vand og drikker gerne 4 små snapseglas i forb. med måltiderne.

Hun har ikke fået tænder endnu. Jeg prøvede at give hende et stykke halv-kogt gulerod, hvor et stykke brækkede af, men det var hun var ved at få galt i halsen. Hun har smagt en venindes barns rugbrødshasper, hvilket hun var ret interesseret i.

Hun får flaske og bliver lagt kl. 19.00 og får en flaske ved 23-tiden inden jeg går i seng (nærmest i søvne, men andre gange ”melder hun sig selv”). Indimellem vågner hun ved 04.30 tiden, hvor jeg først prøver med vand af kop og hvis hun fortsat ”melder sig” får hun flaske. Oftest sover hun dog til kl. 07.00, men lidt sutte-givning i løbet af natten.
* Hvornår skal vi stoppe med at give flaske ved 23.00-tiden???

Jeg synes, at det er lidt svært at vurdere hvornår man går videre til næste fase i forb. med mad etc., - især også om jeg skal gå ud fra hendes faktiske alder eller termins-alderen, så jeg glæder mig til dine gode råd som altid.

Hun får 2 x 3 ml. laktulose om dagen, gik lidt op i dosis efter jeg startede på skemad, da hendes afføring virkede mere besværet.
* Bør jeg skifte laktulosen ud med sveskemos eller andet i stedet eller??

På forhånd MANGE tak.

Kærlig hilsen
Jeanette

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce