Brev:
Søvn og High Need baby?

Hej Helen,
Med hensyn til min datters søvn, har jeg stadigvæk problemer med at få hende til at sove herhjemme om dagen. Om formiddagen kan jeg kun få hende til at sove max 45. min.
Jeg har i en længere periode fast gået en 2-timers tur i barnevognen ca. kl. 13-15.00 for at få hende til at sove og skabe en rytme for hende. (får god motion har haft skridttæller på og set, at jeg ofte går 10 km! :0))
Herhjemme har jeg prøvet at være der straks når hun melder sig og givet sut sagt shyyyy…etc. for at hjælpe hende videre i søvnen. I dag har jeg prøvet selv at lægge mig med hende, men hun vågner alligevel efter 30-45 min. og er næsten umulig at få til at sove videre, men det lykkedes dog til sidst, men søvnen blev i alt kun på ca. 1,5 time. Jeg gruer lidt for vinterperioden, hvis jeg ikke lige kan komme ud at gå.
Problemet er også at barnevognen skal være i bevægelse – hun vågner ofte når vognen står stille efter et stykke tid.
Hendes dagplan/søvnskema ser ud som følger:
07.00 Står op
10.00 ½ - 45 min. søvn i egen seng
13.00-15.00 2 timers søvn i barnevogn som skal være i bevægelse!
19.00 Bliver lagt i seng
23.00 (får natflaske)
04.30 (får nogle gange flaske)
Jeg kan mærke på min datter at hun også trænger også til en 3. lur, da hun virker træt, gnider øjne gaber etc om sen-eftermiddagen. Men hun nægter at sove i sengen, både med og uden mig og jeg må indrømme, at jeg ikke orker at gå ned med barnevognen igen, så derfor får hun ikke flere lure….
- Er det forkert af mig at hun ikke får sin 3. lur???
- Hvordan syntes du at hendes ”skema” ser ud?
- Har du råd til hvordan jeg kan lære hende at ...
... sove videre i sin egen seng om eftermiddagen?
Endvidere har spekuleret på om min datter er en ”high need baby”, har læst lidt om det via Nettet.
Hun er ikke god til at ligge alene på et legetæppe, selvom jeg er lige ved siden af og fx laver mad. Hvis hun får noget nyt legetøj fx en grydeske eller lign., så det ok i en periode, men herefter bliver hun utålmodig og ”brokker” sig højlydt, græder ikke, men jeg er ikke i tvivl om at hun ikke bryder sig om det. Og hvis der går for lang tid uden at jeg tager hende op eller lign., så kan det blive til gråd (uden tårer). Lige så snart jeg sætter mig ned og leger og er direkte hos hende er hun tilfreds og glad.
Jeg lader hende brokke sig lidt og siger at det er ok at hun gør det, men at jeg lige skal lave mad fx
- Er det forkert at jeg gør dette??? Bør jeg tage hende op hurtigere???
Generelt markerer hun sig kraftig. Når hun er sulten, træt, utålmodig eller lign. græder hun eller ”brokker sig”. En del af mig synes at det er godt at hun kan markere sig, men andre gange synes jeg at det er anstrengende, samt at hun altid er ”den larmende og brokkende” når vi er ude sammen med andre fx i mødregruppe eller lign.. Der omtaler de hende som temperamentfuld og krævende.
Hun foretrækker at hænge på min arm helst hele dagen! Eller andres – hun virker som om at hun er en rigtig selskabspapegøje samt krudtugle, der skal ske noget. Jeg kysser og nusser hende meget. Går til babyrytmik, tumler med hende og giver hende babymassage. Jeg sover også med hende indimellem til begges fælles nydelse!
Heldigvis får jeg også en masse smil og grin fra hende!
Kærlig hilsen
Jeanette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.