Brev:
Jeg kan altså godt selv... måske
Kære Helen
Så er der gået rigtigt lang tid uden spørgsmål - men nu er vi her igen!
Som du ved, er det gået rigtigt godt med at rejse afsted med vores lille dreng. Han har været en lille stjerne, der bare har suget alt det nye til sig og gået på med krum hals som vanligt. Der er ingen problemer med vuggestuen, som næsten er bedre end den derhjemme og han spiser og sover fint. Og så er han jo DAJLY ud over det sædvanlige.... naturligvis. Det er rigtigt sjovt at have et barn, som man kan lave så meget sammen med. Og som kan gå bagover af grin, fordi man gider plaske i vand med ham.
Der er dog en ting vi må høre om: Hvordan hjælper vi bedst muligt en lille dreng, der i den grad vil selv?! Eller som de siger på høfligt engelsk i vuggestuen: "He sure is VERY independent". Hahaha ;)
Med "vil selv" mener jeg, at den stakkels lille trold bliver fuldstændigt hysse-hys, hvis han ikke med det samme kan gøre sig forståeligt. Jeg er sikker på, at vi befinder os midt i stormen fra et udviklingshop (har læst her på siden at mange andre forældre med børn på hans alder har mange af de samme problemer), men jeg tror også hans egen lille personlighed spiller ind (eller er det bare sådan noget sludder alle forældre bilder sig ind, fordi de tror deres barn er såååå anderledes?! Heheh ;)).
Han vil alting hele tiden og bliver så træt, så træt på livet, når han ikke kan. Det betyder, at vi de sidste par uger mange gange har oplevet hyyyyyyl ved middagsbordet, fordi han gerne vil have ALTING hen på sin tallerken. Ikke fordi han ikke vil spise, han vil bare gerne spise det hele på en gang (der bliver i den grad skovlet i hovedet - men det er jo ikke noget nyt!). Vi prøver så godt vi ...
... kan at hjælpe ham og samtidig sætte de grænser vi nu engang mener, der skal sættes. Jeg snakker rigtigt meget med ham, det gør vi begge to, og prøver at sætte ord på hans frustrationer. Men det trækker lidt tænder ud. Altså: vi "rummer ham", men vi forsøger også at forklare ham, hvad vi ikke vil være med til på en venlig, omend bestemt måde.
Han er stadig nem på den måde, at han går glad i seng, i bad mv. Jeg overvejer mest, hvordan søren jeg dog kan frelse ham fra alle sin hysse-hyle-anfald. Middagsbordet er ikke den eneste prøvelse. Han skriger som en stukken gris, hver gang han skal skiftes. Det er ikke noget nyt, men har stået på et par måneder. Det er næsten umuligt at skifte ham alene - og det hjælper ikke ret meget at prøve at skifte ham stående.
Der sker meget med ham kan jeg mærke. Han snakker som et vandfald og kan sige "jajaja", "nej nej", svare "vov vov", når man spørger hvad hunden siger og bede om "agook" (agurk). "Hva' det?" har han sagt siden i sommer (ja altså dansk sommer, ikke den nuværende - hæhæ ;)). Han har altid været meget nysgerrig og har vældigt meget lyst til at lære. Jeg er ikke så overrasket - drengen er arveligt belastet på begge sider. Både min mand og jeg er sådan nogle stædige "nej det KAN sgu da ikke være rigtigt"-æsler, hvis der er noget vi ikke kan finde ud af. Hehe ;)
Hold da op, det blev langt det her! Anyway - hvordan kan vi hjælpe meget viljestærk og selvstændigheds-søgende dreng? Er der nogle bestemte lege osv, der er gode. Og er der en mulighed for at alt det her er en efterreaktion på, at vi er taget ud i verden? Det virker ikke umiddelbart sådan, men... hvad siger din intuition og erfaring dig?
Kærlig hilsen
os
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.