Svar: Pasning i 6 dage - er det okay
Kære Helle
Tillykke med 1 års dagen, hurra hurra - dejlig og stor dag:o)
Der er mange meninger omkring, hvornår børn skal passes ude og hvornår de ikke skal. Som udgangspunkt mener jeg at børn ikke skal sendes på ferie, før de er så gamle at de selv ytrer ønske om at de gerne vil det. Og det handler naturligvis om at børn har det bedst hos deres forældre og at de har meget svært ved at forstå og forholde sig til at deres forældre pludselig er væk. Små børn har jo ikke tidsfornemmelse som vi andre, man kan ikke forklare dem hvad timer og dage er - de oplever bare at man er væk og det forstår de naturligvis ikke.
Dermed ikke sagt, at man ikke kan gøre det, det afhænger helt af situationen, årsagen osv. men man skal vide at det ikke er barnets behov, men de voksnes, som man stiller i denne situation og det kan så også være tiltrængt og nødvendigt nogle gange.
Jeg kan godt forstå at bedste forældrene gerne vil passe jeres datter, hun er ganske givet også noget helt specielt og ganske elskelig:o) Skal hun passes er det også rigtig godt at det er hos dem, da de jo forguder hinanden og hun føler sig rigtig tryg i deres selvskab. Det har nemlig rigtig meget at sige, i forhold til, hvordan det vil gå.
Helt overordnet så handler det om tilknytning, hvilket er helt essentielt for at et barn udvikler sig rigtigt og i sund retning - et barn har brug for tilknytning til vigtige voksne.
Børn knytter sig særligt til en person, som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil ...
... stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest er dette mor og far.
Børn har dog også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en au-pair, en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv.
I en situation, hvor I sender jeres datter på ferie, så vil hun ikke have nogle af sine primære tilknytningspersoner hos sig, men skal i flere dage nøjes med sine sekundære tilknytningspersoner. Det kan hun godt, hvis de har det godt og bedsteforældrene er gode og nærværende, opmærksomme på hendes behov, hendes vanlige rutiner osv. Men der vil sandsynligvis også komme en reaktion, for hun vil naturligvis savne jer og ingen kan erstatte mor og far.
Derfor vil du også kunne opleve at hun virker afstandstagende, når I mødes igen. Hun forstår jo ikke hvor I pludselig blev af og ingen kan forklare hende det. Derfor vil det være naturligt at hun afviser jer, ikke kaster sig om halsen på jer osv. når I mødes og det skal I så leve med og være forberedt på:o)
Jeg synes personligt at 6 dage er lang tid for et barn på 1 år, lang tid at være uden sine forældre. Måske kunne I finde på noget andet, så det ikke var mere end højst 1 overnatning eller 2 til at begynde med og så se hvordan det går.
Rigtig meget held og lykke uanset hvad I så beslutter jer for:o) Rigtig god jul og endnu engang tillykke med fødselsdagen:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

