Svar: Soveproblemer om aftenen - 2 mdr.
Kære Lene
Rigtig mange børn har i 3 måneders alderen en periode om aftenen, hvor de græder meget og virker helt utrøstelige. Det handler som regel om at børn netop i denne alder, begynder at have meget mere rumfornemmelse, de oplever verden større, begynder at være mere bevidste i deres opmærksomhed, genkender mor og far, om de er hjemme eller ude osv. og de har rigtig svært ved at kapere alle de indtryk de får.
Netop når I putter jeres datter i barnevognen og kommer hende i flyverdragt, så hjælper I hende til at holde sammen på sig selv rent fysisk og I hjælper hende også mentalt - nemlig ved at lukke verden ude. I barnvognen kan hun ikke ligge og kigge til alle side og det gør det nemmere for hende at slappe af at sove i den. Samtidig triller I måske vognen lidt, så hun lulles lidt i søvn, hvilket også virker beroligende og det er jo svært at gøre i en seng...
Nogle forældre vælger faktisk at montere hjul under tremmesengen, men før I når til det, så er der dog andre muligheder. Jeg synes også det er uhensigtsmæssigt at hun sover ude så sent og når det er så mørkt og koldt som det er i øjeblikket. Men måske kunne barnevognen tages indenfor? Så kunne hun fortsat sove i den og I kunne så svøbe hende i et tæppe, et svøb i stedet for i flyverdragten. Stille og roligt kunne hun så lære at sove svøbt og så ...
... derefter lettere flytte over i sin seng.
En anden mulighed kunne være at I overvejede hvid støj. Det er kommet meget mere frem de sidste år at hvid lyd, monoton støj virker beroligende på børn og er effektivt når de skal sove. Hvid lyd er forskellige lydfrekvenser kombineret på en ensartet måde. Da hvid lyd er en ensartet blanding af lyde, indeholder hvid lyd ikke nogen pludselige skarpe eller afbrudte lyde. Idéen er at skabe en konstant lyd, som når vi står med den lille i armene og hvisker shh, shh, shh... - så laver vi selv ubevidst en hvid lyd.
Bogen "Sov godt - En Guide til forældre med små børn" bruger blandt andet dette princip. I kan se mere på www.soundsforsilence.com.au - finder også bogen i min bogguide under 'Søvn'.
Der er også forældre som vælger at bruge voksipose, duni-duo, drømmepose og hvad de nu hedder som en overgang i sengen. Netop det at blive 'pakket ned' og at det er noget genkendeligt, måden barnet sover på også om dagen, hjælper barnet til at sove også om natten...
Hvis hun sover i lift i barnevogn, så vil det også være godt at stille liften i hendes seng, så sengen ikke virker for stor og så det nære miljø omkring hende igen er som det hun kender fra om dagen.
Jeg håber at et af ovenstående råd vil hjælpe jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

