Brev:
Diverse spørgsmål nu hvor lillesøster er kommet til

Kære Helen
Nu er det efterhånden et stykke tid siden jeg sidst har skrevet, og det er jo fordi det går godt :-) men nu da vi lige er blevet forældre igen er der et par spørgsmål med hensyn til søskende jalousi og amning der trænger sig på.
For fem en halv uge siden fik vi en lille pige. Det har været en lidt hård start da hun i starten græd meget og ikke ville ligge selv. Dette er dog blevet bedre efter vi er begyndt til kiropraktor med hende :-) Det viste sig at der var lidt med ryggen.
Generelt ammer hun fint nu og sover fint. Dog er hun vågen fra en til to timer ad gangen, når hun skal ammes om natten. Derfor er jeg en meget træt mor :-) der går og tænker på, om det ville være okay hvis far kunne give hende en flaske med erstatning en enkelt gang om ugen i weekenden, så ville det give mere overskud - ikke mindst til vores store dreng. Jeg kan mærke at mit humør lider under søvnmangel.
Men men man får jo så mange råd forskellige steder fra, og jeg har ladet mig fortælle at dette vil være meget hårdt for hendes mave eftersom hun ikke er vandt til andet end min mælk? Synes det er rigtig svært at få malket nok ud til et måltid. Prøvede i går og hele dagen gik med at få malket ca 70 ml. ud, og så var der ...
... alligevel ikke nok. Hun slugte det hele på 4 min. og ville have mere bagefter!
Med hensyn til vores store dreng syntes vi, at han klarer det rigtig flot at blive storebror, men han er begyndt at kaste med tingene og at få hysteriske anfald om aftenen og vil ikke spise (kaster med maden). Synes vi står på hovedet for, at han ikke skal føle sig overset og give ham opmærksomhed, ja nogle gange gør vi måske et for stort nummer ud af det tror jeg??
Derudover gør vi vores yderste for at ignorere, at han ikke vil spise, og takker for at han fortsat får sund mad i vuggestuen :-) Når han kaster med tingene tager vi dem fra ham og fortæller ham at vi fjerner dem fordi han kaster med dem, men dette synes ikke rigtig at hjælpe.
Han har også slået sin lillesøster nogle gange, og det synes jeg er rigtig svært at håndtere. Vi gør det selvfølgelig klart, at det må han ikke, siger at det er ok at være sur men ikke slå osv., men han gør det altså alligevel engang imellem. Han er også begyndt at slå i vuggestuen og er blevet pivet i perioder, men er ellers glad har de forsikret mig om. så jeg ved ikke rigtig.
Nå men det var lidt opdatering.
Glæder mig til at høre dine tanker omkring vores små problemer
Med venlig hilsen
Tina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.