Brev:
Farmor eller bedstemor

Hej Helen,
Jeg er mor til en dejlig pige på 15 måneder. Forleden havde vi besøg af min kærestes forældre og vi kommer til at tale om, det at blive kaldt for farmor og farfar kontra bedstemor og bedstefar. Vi kalder mine svigerforældre for farmor og farfar ift. vores datter.
Min svigermor fortæller så, at hun er utrolig ked af, at hun ikke kom til at hedde bedstemor. Bl.a. er hun ked af det fordi, at ordet ”bedstemor” for hende har en særlig og speciel betydning, som ordet ”farmor” ikke har.
Jeg blev meget overrasket og ked af at høre dette. Jeg har hele tiden haft det udgangspunkt at vores forældre skulle kaldes det som de ønskede. Derfor spurgte vi allerede, da jeg var gravid, hvad mine svigerforældre gerne ville kaldes. De var lidt uenige, men valgte farmor og ...
... farfar.
Det husker de ikke at vi har talt om, og de mener nu, at det er for sent at lave om på. Det mener jeg til gengæld ikke: Vores datter er kun 15 måneder og selvom hun er glad for farmor og farfar og ved hvem de er, er jeg sikker på, at hvis vi alle begyndte at kalde min svigermor for bedstemor, ville hun efter ganske kort tid være helt klar over hvem vi talte om.
Det virker måske som en lille ting, men jeg er faktisk utrolig ked af dette. Jeg frygter, at det kan få betydning for mit forhold til min svigermor og måske for min svigermors forhold til min datter.
Hvad siger du Helen? Jeg er selvfølgelig godt klar over, at det ikke er optimalt sådan at ”skifte navn”, men burde det ikke være ok, når man tager min datters alder i betragtning?
Venlig hilsen
svigerdatteren
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...