Annonce

Annonce

Brev:

Sovevaner og vuggedød


6. december 2007

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Sovevaner og vuggedød

Kære Helen.

Jeg har et par spørgsmål jeg håber du kan hjælpe med. De drejer sig om vores dejlige datter Isolde Marie som er 10 uger gammel. Hun har de sidste par uger været meget urolig og ked af det, især om aftenen, og er sjældent faldet til ro før kl. 22-23.

Den sidste uge har vi forsøgt at afhjælpe problemet med at indføre et ”aftenritual”: Mad omkring kl. 19, dejlig varmt bad, babymassage, skiftetur med ren ble og natdragt, og så over i sin egen seng. Der har en af os så siddet indtil 22-23 hvor hun endelig falder til ro. Normalt sover hun fra 22-07 og i løbet af dagen får hun et par små-lure af max 30 min.

Derudover får hun midt på dagen cirka 4 timer i sin barnevogn som hun elsker at sove i.
Ellers er hun en glad pige som virker tilpas, og vokser og spiser som hun skal.

Her er spørgsmålene:

1. Vi er begge rygere, men ryger aldrig indenfor. Må hun ligge i vores seng og sove om natten, eller er det vigtigt at hun sover for sig selv? Hun har sovet mellem os mange nætter, mest fordi hun har haft så svært ved at falde til ro og virker ked af det.

2. Er der noget vi kan gøre i løbet ...


Annonce

... af dagen for at give hende ro på om aftenen? Vi forsøger at aktivere hende og lege/snakke med hende når hun er vågen, men når det bliver aften er hun som sagt meget urolig, især hvis hun bliver lagt på ryggen i sin egen seng.

3. Er det for tidligt at indfører et aftenritual? Eller skal vi bare give det tid, og blive ved med at sidde ved hende, når hun skal sove i sin egen seng? Også selvom det ofte er til kl. 22-23?

4. Må hun sove på maven eller siden? Hun kan tit falde til ro inde på sit legetæppe, hvis hun bliver lagt på maven. Hun kan ikke kravle eller rulle rundt endnu, men hun kan løfte hovedet fra side til side, og ligge med sutten og falde i søvn der. Er det i orden, eller skal hun altid helst sove på ryggen? Og hvad med om natten?

Hun har været lidt forkølet og har lydt meget snottet, vi har givet hende saltvand og ’suget’ hende i næsen for at komme af med det, men hun snøfter og hoster tit når hun kommer om på ryggen. Omvendt, hvis hun ligger på maven eller siden, hjælper det hende ofte til at komme af med det, det løber næsten ud af næsen på hende nogle gange.

Med venlig hilsen
Sinne

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce