Annonce

Annonce

Brev:

Mad og ammeudtrapning


6. december 2007

Alder:
9 mdr.

Mad og ammeudtrapning

Hej igen

Tusind tak for dine tidligere svar – har virkelig taget dine råd til mig, og det har virket. Nu er vores datter så snart 9 mdr, og bliver dejligere, mere nysgerrig og aktiv for hver dag. Der skal virkelig ske noget!

Jeg er blevet opereret – fik medicin, så jeg kunne amme, men det løste sig også ved, at min mand fra den dag af har kunnet putte hende med en flaske til natten. Det er jo pragtfuldt!
Jeg ammer således kun en gang tidlig morgen (som regel kl.4-5). Det er begyndt at gøre lidt ondt, når hun ammer, og mine bryster føles også meget bløde. Kan det tænkes jeg har for lidt mælk?

Jeg kan høre hun synker – men bestemt ikke så tit som før i tiden. Når jeg presser på brystet efter hun har suttet, kommer der mælk ud, men hun bliver også forholdsvis hurtigt sulten igen efter amningen om morgenen. Har bibeholdt amningen fordi vi begge synes det er hyggeligt, men mest fordi, at vi så hurtigt kan få hende til at sove videre og tage nogle ekstra timer der kl. 4-5…. Har du en idé til hvad vi ellers kan gøre på dette tidspunkt, hvis vi skal undvære amningen? Hun er meget svær at få til at sove videre på dette tidspunkt…..Tænker at vi ellers må vente, til hun automatisk selv sover det længere….

Hun vågner nogle nætter mange gange, og vi har været meget i tvivl om vi skulle sige ”nul mad” før hen ad morgenstunden, for tit kan hun godt bare trøstes til at sove videre. Men nogle gange har vi været oppe med hende 1-2 timer i træk, men når vi først har forsøgt en time med trøst, vil vi jo ikke ende med bare at give hende bryst alligevel. Men skulle hun kunne klare sig uden mælk om natten? De sidste 4 dage har hun sovet fra kl. 20 til kl. 4/6 uden mælk….

Hun spiser godt i løbet af dagen. Hendes måltider ser nogenlunde således ud:
4/5: Ammes
7/8: Står op. Havregrød (lavet på MME) med sveskemos (spiser ca. svarende til 300 ml gryn)
10: Puttes ...


Annonce

... til formiddagslur med flaske MME (drikker ca. 100-120 ml)
12/13: Frokost: ca.½ stk bondebrød med torskerogn/fiskefrikadelle/leverpostej + agurkestykker/stav
15: Puttes til eftermiddagslur med flaske MME (drikker ca. 100-150 ml)
16.30: Eftermiddagsmad – ½ banan, fuldkornsgrød, en halv bolle eller andet..
18/19: Aftensmad – en lille portion af vores mad (ex. Boller i karry, pasta m. kødsovs, ris med kylling og grønts., moste kartofler m. fiskefrikadelle, kartoffelmos m.torskerogn)
20: Puttes til natten med en flaske MME (drikker ca. 150-170 ml.)

Hun får vand til maden.
Har en del spørgsmål, jeg håber du kan hjælpe med:

- Burde hun få mere sødmælk (putter kun lidt i maden)? Får hun for meget MME i forhold til hendes alder? (kan ikke finde ud af, om vi giver hende for mange flasker? (hun er blevet lidt glad for dem…) – giver hende jo før lure, for at være sikker på hun er mæt – er det pjattet?

Burde hun stadig få grøntsagsmos til sin frokost og aftensmad (da hun jo ikke spiser mere en 1 stav agurk eller lidt broccoli/gulerodsstumper og de grøntsager der er i maden)? Vi stoppede fordi hun hellere ville have det vi spiste!

Må hun få rugbrød med kerner nu? Hvornår skal hun i gang med at tage rugbrødshapserne selv? Får dem nu af os med gaffel og er virkelig dygtig – giver hende små tern æble/agurk/figenstang ind imellem, som hun sidder og forsøger at putte i munden (rammer også nogle gange;-))

Men jeg synes, at det går super fint med at spise, og hun er virkelig interesseret i at smage meget forskelligt hos os. Hun er rigtig glad, og synes ikke selv hun skal have ”babymad” mere.

Hun er lige startet i vuggestue for et par dage siden – derfor vil jeg også gerne have det med maden på plads…..(der giver de babymælk i kop til måltiderne)

Undskyld de mange, mange spørgsmål!!;-)

Glæder mig til at høre fra dig;-)

Mor til den dejligste pige

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce