Svar: Mad og ammeudtrapning
Kære mor til den dejligste pige
Ja hun lyder dejlig og det lyder som om at det går rigtig godt hos jer - hvor er det godt:o)
Planen for dagen lyder rigtig rigtig fin. Det lyder som om at jeres datter får hvad hun har behov for og at hun nu hellere vil have familiemad end mos er helt okay. Det er rigtig godt at hun spiser grød om morgenen, så hun får en god bund lagt der og så skal I naturligvis sørge for, at hun får mad nok til måltiderne. Det er netop derfor man ofte anbefaler lidt mos ved siden af maden i stykker - de fleste børn bruger så meget energi på at spise mad i stykker og det er stadig så svært, at de simpelthen ikke bliver mætte nok. Derfor kan I f.eks. mose lidt kartofler med lidt sovs, blande ris og sovs osv. så hun får noget som fylder lidt mere i maven og ved siden af så give hende mad i stykker, som hun så selv kan spise. Det kan være med fingrene eller med en gaffel.
Hvis du vil undgå at blive vækket til morgenamning kl 04/05, så kan du overveje om du vil lægge hende til brystet eller tilbyde en flaske mere sen aften inden du selv går i seng. På den måde kan du være heldig at få hende til at sove hele natten igennem.
Jeg synes dog det er rigtig flot at hun er i stand til at sove fra kl. 20 til næste morgen tidlig og et eller andet sted, er jeg mest stemt for at du bibeholder amningen der og så ser om hun ikke stille og roligt vil kunne undvære den. Du skal dog være opmærksom på at hun ikke skal trappe amningen yderligere op. Det kan der jo være en risiko for, nu hvor hun er i separationsfasen, startet i vuggestue osv. Ikke for at tage problemerne for forskud, men mere for at nævne at hendes evt. natlige opvågninger kan skyldes drømme og ikke ...
... nødvendigvis øget behov for bryst... altså hvis hun pludselig begynder at vågne mere:o)
Sødmælk er ikke noget hun skal have. Hun kan få lidt tykmælk, A38 og lignende som et eftermiddagsmåltid med lidt drys, frugtmos eller lignende. Hun kan få lidt sovs sammen med sin mad og sødmælk kan således indgå i madlavningen og dermed den mad I allesammen spiser. Men sødmælk behøver hun ikke som sådan.
Det er fint at give hende ca 400ml mme dagligt, hvis hun får dette, så er hun dækket ind med jern og behøver således ikke ekstra jerntilskud. Mange børn vil kunne drikke 200ml af en flaske og så vil 2 flasker dagligt naturligvis være nok, men det kan jeres datter ikke og så må hun have de flere flasker. Det lyder jo ikke som om at mælkeindtaget påvirker hendes madindtag og det er hovedsagen.
Når man skal vælge brødtype til sit barn så er det vigtigt at se på indholdet af kostfibre, da brød med mange fibre ligger godt i maven og holder maven godt igang. Dermed ikke sagt at børn skal have brød med hele kerner, man kan godt finde godt og fiberrigt brød, hvor der ikke er hele kerner.
For at få virkning af kernerne og deres indhold af fibre, skal man kunne tygge kernerne godt. Da små børn ikke kan tygge tilstrækkeligt har de derfor ingen glæde af at få for mange hele kerner og derudover kan det give dem tynd mave og kernerne vil komme hele ud igen.
Hvornår børn kan begynde at få rugbrød med hele kerner, afhænger altså af deres evne til både at tygge og fordøje det. Oftest ikke før mellem 12-18 måneders alderen, men du må forsøge dig frem og se hvordan hun reagerer på det brød I andre spiser.
Jeg håber jeg kom igennem det hele, rigtig meget held og lykke og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

