Brev:
Spørgsmål vedr. modermælkserstatning og mad
Kære Helen.
Tak for dit sidste svar til os vedr. det at putte vores dreng til natten. Vi gør som vi hidtil har gjort, altså følger vores fornemmelser for hvad vores dreng har behov for. Faktisk går det meget bedre med at putte ham i sengen. Gråden er stort set stoppet, så det er dejligt. (o:
Vores dreng er 7 mdr. (om en uge) og vejer omkring 9,0 kilo. Selvom hans vægt er fin, handler mine spørgsmål om hvorvidt han får nok mad og især mælk/mme.
Vi synes generelt at vores dreng er meget glad, udadvendt og med let til smil og latter. Han tumler, triller og leger dagen lang. Han er så småt begyndt at finde op på knæene og hænderne og rokke frem og tilbage. Han er nysgerrig og udforsker alt omkring sig. Alt i alt er han bare en sund, lækker og helt fantastisk dejlig dreng. (o: - der dog giver sine forældre lidt bekymringer hvad angår mad og mælk
Jeg har tidligere skrevet til dig vedr. problemer med at få vores dreng til at tage flasken. Det løste sig på fin vis bl.a. med hjælp fra dig, hvilken jeg også nævnte i mit min sidste mail til dig. Han har i en længere periode (1-1½ måned) accepteret flasken fuldstændigt.
Problemet synes desværre at være opstået igen for nogle uger siden )o: Vi tilbyder ham ikke flaske hele tiden, som vi gjorde dengang i desperation, så det kan ikke være det, der er årsagen. Vores dreng har tydeligvis en modstand mod flasken. Han er bare ikke glad for den. Vi kan derfor ikke give ham flaske fx inden han puttes. Han afviser den simpelthen.
Da vi ikke kan få dækket hans daglige mme-behov og han jo skal have en vis mængde mme i døgnet, har vi givet ham flaske, når han sover.
Vi har prøvet lidt forskelligt. I en periode så det således ud:
Kl. 23.00: flaske sovende. (ca. 100-140 ml.)
Kl. 4.30: flaske sovende (han vågner og vil have mad). (ca. 100-140 ml).
Afhængig af om vi skal noget om eftermiddagen, får han en flaske, når han er faldet i søvn til formiddagsluren eller eftermiddagsluren. (ca. 100-140 ml.)
Jeg er meget i tvivl om denne fremgangsmåde. Er i tvivl om vi underminerer hans egen sult-regulering, når han får flaske, når han sover?
Det samme gælder flasken kl. 23.00, som vi har givet længe. Bør vi ikke lade ham selv regulere sin sult/tørst? Ved at give ham flasken, får han jo ikke selv mulighed for at finde sin naturlige rytme. Det gode er at vi voksne får nogle dejlige sammenhængende timers søvn. Men måske er det vigtige at lade ham selv regulere?
Min sundhedsplejerske mener ikke vi skal give ham mælk sovende. Men hvordan sikrer vi så, at han får nok mme?
I en periode har vi droppet flaskerne, når han sov om dagen – men fortsat givet den kl. 23.00 og den kl. 04.30. Øvrig mme har han fået af kop og i maden. Men jeg tror ikke vi dækker det daglige behov.
Jeg ved at han kan undvære flasken om natten, men for at sikre at han får mme, har vi valgt at lade ham fortsætte med denne flaske.
Vi er i tvivl om hvor meget mme en dreng på knapt 7 måneder skal have dagligt? Ifølge en sundhedsplejerske i mit område skal han have 750 ml., en anden sundhedsplejerske mener 400-500 ml. er nok. Hvad er korrekt?
Hvor vigtigt er den rette mængde mme – og hvorfor? Kan øvrige mælkeprodukter erstatte noget af mme’en - og indgår andre mælkeprodukter også i det samlede mme/mælke-indtag?
Jeg går ud fra at mme’en i maden indgår i det samlede indtag?
Jeg orker simpelthen ikke at holde regnskab med hvor meget mme han får via maden og hvor meget han drikker af kop. Jeg synes jeg har rigelig fokus på hvad han indtager og hvad han ikke indtager, hvilket hurtigt kommer til at fylde alt for meget. Især da han også gylper rigtig meget!
Vedr. måltider og skemad:
Er tre skemåltider rigeligt for en dreng på 7 måneder?
Hvordan med mellemmåltider? – eller udgør flaske med mme ...
... et mellemmåltid?
Er der en fingerregel for portionsstørrelsen? Selvfølgelig er børn forskellige – og spiser forskellige mængder. Jeg oplever at vores dreng ikke spiser så meget. Omkring en lille deciliter.
Vores dreng får tre hovedmåltider om dagen - suppleret med nogle mellemmåltider, hvis/når vi ikke giver flaske, når han sover.
Desværre er vores dreng ikke noget madøre. Han spiser lidt, men viser ikke den store interesse for det vi serverer – selvom min fornemmelse er at han synes det smager fint. Han mister nærmest interessen. Hvis vi afleder ham med legetøj og lign. spiser han bedre og mere. Nogle gange må jeg nærmest lirke skeen ind i munden på ham – han brokker sig ikke – og så spiser han. Men hans opmærksomhed er - trods vores mange opmærksomhedsforsøg - ikke rigtig at fange, når det handler om mad.
Min overbevisning er at spisning skal være hyggeligt, rart og frivilligt. Men hvad gør man, når ens barn ikke viser maden og mælken/mme særlig interesse? Vi kan sagtens hygge og grine under måltidet, men maden er sekundær – og jeg føler lidt at jeg sniger maden i ham. Kedelig følelse. Jeg ville jo ønske, at når nu flasken og mme ikke er et hit, at så skemaden ville være det. Måske er han et barn der blot venter på at få vores almindelig voksenmad – og vil glædes over den – men han kan ikke kapere det endnu, da hans opkast-refleks stadig er meget følsom.
Jeg kan blive lidt trist og bekymret over hans generelle spisevaner. Behøver jeg det – eller er hans lille madindtag og manglende madinteresse periodisk almindelig? Det skal siges at vi forsøger at spise samtidig – og han synes det er interessant at se på os spise.
Til frokost er vi er begyndt at øve med små bondebrødshapser med lidt smør og fx leverpostej. Han spiser max 4-5 meget små ”hapser” – kan næsten ikke kalde dem hapser, så små er de. (o;
Vores dreng får kun en smule kød. Det kan være lidt leverpostej eller lidt torskerogn moset med mayonnaise, kogt og moset laks evt. blandet med mayonnaise, kogte og blendede kødboller. Men ingen af delene falder i hans smag – eller det er konsistensen der stadig er for grynet. Hvornår er det vigtigt at jeg giver ham mere kød? Jeg vil prøve med kyllingekød, da jeg håber med at det kan moses/blendes og blive finere i konsistensen.
Han får dagligt fx frugtstykker eller en tvebakker at gumle på.
Han er meget glad for vand af kop. Drikker dog også mme af kop, men ikke samme mængde, som vand.
Et døgn kan se således ud:
Morgenmad: Øllebrød eller havregryn (begge dele med frugtmos).
Formiddag: Enten lille mellemmåltid (fx frugtmos med lidt yoghurt) eller flaske mme, når han er faldet i søvn.
Frokost: Et par meget små bondebrødshapser. Kartoffelmos med grøntsagsmos.
Eftermiddag: Lille mellemmåltid (fx frugtmos med lidt yoghurt).
Aftensmad: Kartoffelmos med grøntsagsmos.
Sen aften: Evt lille mellemmåltid (fx frugtmos med lidt yoghurt).
Kl. 23.00: Flaske med mme.
Kl. 04.30: Flaske med mme.
Andre spørgsmål:
- Må han få sødmælksyoghurt naturel – og hvor meget? Han er meget glad for en smule i fx kartoffelmosen eller sammen med frugtmos.
- Må han få fløde i fx hjemmelavet kød eller fiskefars?
- Må han få røget kød/fisk? Umiddelbart tænker jeg at det er for hårdt for maven, men ved det faktisk ikke.
- Hvor meget må han få af andre mælkeprodukter? Min sundhedsplejerske siger at vi roligt kan give sødmælk, yoghurt, risengrød mm. Hvad er din holdning til dette? Vi har prøvet at give ham blendet risengrød, hvilket han syntes rigtig godt om.
Det var rigtig mange spørgsmål. Jeg ser meget frem til dine tanker og råd!!! (o:
Jeg håber du har ideer til en plan eller kostplan, der tager højde for at vores dreng ikke kan lide flasken!?
Mange kærlige julehilsner
En bekymret mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor