Brev:
Afviser alt mad - 8 mdr.

Hej Helen,
Vores datter er nu blevet 8 måneder og vejer 8 kg, så det er vi tilfredse med.
Hendes madindtag har løbende været oppe og nede, men vi har kunne regulere det med afføringsmiddlet movikol, som hurtigt gav resultater, som satte hendes forbrug op. Som regel har hun drukket gennemsnitlig 500 ml om dagen og spist grød 2 gange om dagen (ca. 1-1½ dl) og grøntsagsmos (½-½ dl). Hun har altid sovet fint og vågner kun enkelte for at få sutten. Hun får lidt mælk i flaske kl. 20 (omkring 40 ml) og vil intet have før kl. 7. Der tilbydes hun en flaske hvoraf hun drikker 30 ml (ja -nærmest ingenting efter en hel nat). I denne flaske er der movikol, så resten af flasken (ialt 120 ml i flasken) gives med en sprøjte, som hun efterhånden tager helt fint næsten med et smil.
Efter hun er blevet 8 måneder har hun forandret sig fuldstændigt - fra søndag aften til mandag morgen skete forandringen. Hun vågner nu omkring 7-8 gange om natten pga sutten. Vil forsat ikke drikke sin flaske om morgenen, så den får hun med sprøjte, men det værste er mosen og grøden. Hun afviser skemad totalt. Jeg er nærmest i chok over det. Det er umuligt at få hende til at acceptere skeen.
Enkelte gange kan jeg distrarere hende, så hun åbner munden pga noget legetøj også kan jeg få en ske ind og hun spiser maden uden problemet. Dette betyder dog at jeg max får 2-3 skefulde i hende på et måltid. Jeg har også givet rugbrødsmadder, men får dog max. 5-6 bitte små stykker i munden på hende og det er måske over 1 time, da hun skal have lange pauser imellem. Hun får slet ikke flaske mere (bortset fra den om morgenen) og nægter at tage den nu, men har drukket al mælk af en kop. Dette kunne dog kun lade sig gøre, fordi hun spiste ...
... noget mos/grød og blev tørstig og da hun ikke gør dette nu er mælkeindtaget væsentlig sunket.
Jeg aner ikke mine levendes råd. Jeg er godt træt af at høre omkring spiseforstyrrelser og børnepsykiatriske afdelinger, da jeg har prøvet dette og det var absolut ingen succes. Desuden har Laura spist fint og taget ok på de sidste 4 måneder, så det giver ingen mening at hun lige pludselig ikke vil spise.
Jeg læser om andre, som har dette problem i 9-12 måneders alderen, at barnet vil vise selvstændighed, men Laura kan tilsyneladende undertrykke sin sult, fordi hun kompenserer ikke for det manglende indtag. Jeg er selvfølgelig bange for, hvornår hun begynder at tabe sig.
Er der noget absolut minimum børn skal spise for at kunne holde vægten?
Hvor lang tid varer sådan en "selvstændigheds-fase"? Jeg mener, begynder de at acceptere skeen igen?
Jeg er selv tilhænger af, at det må være en fase, da det skete fra den ene dag til anden - hun vågnede hele natten og spiste næsten ingenting dagen efter og indtaget blev mindre dag for dag (opvågningerne fortsatte) og nu er det intet.
Udover maden er hun nogenlunde sig selv. Hun elsker at pludre og sidde på sofaen ved siden af os og lege med sit legetøj. Hun er på ingen måde mobil - hader at ligge på maven og viser ingen tegn på at kravle. Isteder græder hun indtil vi løfter hende op igen. Hun prøver lidt men opgiver efter få min. Men generelt er hun tilpas - griner når vi leger med hende, men hun er også temperementsfuld og bliver hurtigt sur, når tingene ikke passer hende. Hun propper ivrigt alting i munden, dog ikke mad. Hun har ikke fået nogle tænder endnu.
Jeg håber at du kan svare på mine 3 spørgsmål hurtigt, da jeg er meget bekymret for hende.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder