Svar: Nu vil vores søn ikke spise varm mad - tænder?
Kære Gitte
Jeg synes du skal overveje og evt. få lægen til at tjekke om ikke din dreng har fået en svampeinfektion. Hvis han har svamp i numsen, så kan han sagtens have det i mundhule, svælg og hele tarmsystemet med og det kan derfor godt være vældig ubehageligt at spise.
Derudover tænker jeg at det i hvert fald lyder som om han ikke er helt på toppen og måske naturligt derfor ikke har så meget lyst til mad. Det vil derfor være helt okay, hvis du i et par dage giver ham lidt mere kold mad en varm mad. Kold mad kan jo i princippet være lige så nærende som varm mad og når han så har det bedre igen og virker til at have lidt mere mod på livet, så giv ham atter familiemad.
For at afhjælpe ...
... diarré og hvis han har lidt svampeinfektion, så vil det være rigtig godt, hvis du kan give ham lidt A38 med lidt revet æble. Du må også gerne give ham lidt fortyndet æblejuice at drikke og du kan i en periode også koge hans drikkevand. Giv han også gerne lyst brød, lidt toastbrød eller franskbrød eller boller. Giv ham generelt det, han viser interesse for at spise.
Det er fint at du ammer, så han får væske - at drikke er trods alt vigtigere end at spise, hvis man er syg:o)
Det lyder til at være mere end tænder, så umiddelbart tror jeg ikke det er det. Hvis han bliver sløv, får feber eller lignende, så synes jeg du skal få lægen til at se på ham.
Rigtig god bedring med ham og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

