Brev:
Mad er da ligegyldigt!
Hej Helen
Min søn på 13½ måned er bare dårlig til at spise og har stort set været det hele tiden. Han er 85 cm og vejer 13 kg. Han er en meget flot fyr og er glad og udvikler sig godt.
Men når det kommer til mad, så er det bare ikke lige det vi synes er den sjoveste opgave.
For det første smider han alt på gulvet, dog med undtagelse af et stykke brød, banan og større ting han kan holde og som bare er mellemmåltider (eller så længe det er interessant), men til frokost og aftensmad...... Åh altså et cirkus vi har. Han vil nu spise med gaffel. Ok. Men så spytter han pludselig maden ud. Når der så kommer legetøj på bordet, ja så åbner han munden og spiser. DVS, at vi for at få ham til at spise er kommet ind i noget super skidt. Nemlig at der skal beskæftigelse til for at gide at spise.
Vi har prøvet at lade være og bare sige at nu spiser vi, men så får knægten ikke noget at spise selvom vi kan se han er sulten. Det er bare det mest ligegyldige i verden for ham at spise.. Vi synes jo derfor ikke han får varieret nok kost.
Til morgen spiser han grød eller weetabix ca,1½ dl
Mellemmåltid formiddag: frugt el. yoghurt
Frokost: rugbrød m. leverpostej, smøreost og figen/daddelpålæg, wienersalat. Han gider ikke andet lidt sundere - suk. Dertil kiwi, vand el. mælk
Mellemmåltid eftermiddag: et stykke brød med ost el. en banan el. anden frugt.
Aftensmad: Lidt af det vi spiser og så grød. Grød og ...
... atter grød.
I en periode gik det fint med at spise vores mad. Det var grovmos, men nu vil herren jo gerne have større stykker. Han smider som sagt alt på gulvet når han selv får lov og når vi så giver ham det med gaffel, er det kun interessant de første 3-4 mundfylde, så spytter han ud og bliver ukoncentreret og begynder at pege på alting mens han spørgende kigger på os og taler sit helt eget nuser sprog for svar. Han bruger virkelig al tiden på at pege, være nysgerrig, øve tale, dreje hovedet osv.
Vi har prøvet at sætte ham ned for at lege og så præsentere maden for ham senere, men intet hjælper og vi har VIRKELIG prøvet alt. Vi har spurgt forskellige til råds og gjort alt det vi kunne komme i tanke om og lige meget hjælper det.
Er alt dette normalt? Han er ikke for træt, da han sover til 16-17 tiden og vi spiser ved 17:30 tiden normalt.
En anden ting er, at han gerne vil op at stå og gå ved vores hjælp hele tiden. Han er lige ved selv at give slip, men hans højre fod vender lidt indad og vi spekulerer på om den selv retter sig ud, eller om det måske er derfor han stadig er for usikker til at gå selv?? Og i så fald, hvad kan vi gøre ved det?
Han er som sagt en fantastisk glad, empatisk og skøn dreng der ikke er påvirket af "for lidt og uvarieret mad". Men vi ønsker virkelig at han snart vokser lidt med opgaven, især hvis han skal i vuggestue i foråret.
Forvirrede hilsner
Karoline
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!