Annonce

Annonce

Svar: Overgang til mos og vælling


10. december 2007

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det er fint at din datter nu er overgået til fuld mme og hvor er det flot at det lykkedes dig at malke ud til hun var ca 4 måneder, som du jo så gerne ville:o)

Det er rigtigt at vælling i princippet er det samme som en tynd grød og derfor kan det hos nogle børn mætte lidt mere end almindelig modermælkserstatning. Vælling hører dog til det der hedder tilskudsblandinger og er ikke noget børn skal have. Vælling kan faktisk springes over!

Men mange vælger at give deres barn lidt vælling ofte inden natten fordi barnet får vælling på en flaske og derfor kan indtage en større mængde end hvis barnet kun fik grød. Når man starter med grød, så begynder man meget i det små, det er meget vigtigt at barnet ikke overfodres, men at tarmsystemet får lov til at følge med, det er altså kun 4-5 tsk man giver i starten og det mætter således ikke på samme måde som vælling, der kan være lidt mildere for maven. Mange vælger således at bruge vælling som en lidt blidere overgang.

Så for at svare på dine spørgsmål, så skal du ikke starte med grød og vælling. Det kan du gøre, for at se om det hjælper din datter til at sove bedre. Du kan i givet fald så give lidt grød i løbet af formiddagen eller til frokost og så give en flaske vælling til natten eller sen aften.

Nogle gange virker vælling rigtig godt og barnet sover godt, hvis vællingen gives f.eks. kl. 22. Andre gange så har det ingen effekt og at proppe barnet for meget inden sengetid kan have modsatte effekt og faktisk give mere uro. Det ved man dog først, når ...


Annonce

... man har prøvet det og derfor vil det være fint at du forsøger dig lidt frem og ser hvad løsninger der passer bedst til jer.

I alderen 4-6 måneder må man max give barnet 2 flasker vælling i døgnet. Dette skyldes at barnets hovedindtag fortsat skal være mælk og at vælling ikke er et fuldgyldigt produkt som modermælkserstatning er. Vælling hører som sagt under betegnelsen tilskudsblanding. Vælling har som regel et højere indhold af protein og mineraler, som der ikke er faglig begrundelse for at tilføre barnet. Overskud af indgivet protein og mineraler bidreager til en øgning af affaldsstoffer, der skal udskilles med urinen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Børn må således heller ikke starte ud med at få flere grødmåltider. De starter med 4-5 tsk på et tidspunkt af dagen og øger dette indtag stille og roligt. Først når barnet begynder at kunne spise mellem 1/2-3/4 dl. grød øges til 2 gange dagligt. Når man begynder med skemad 4 måneder gammel, så tager det lidt længere tid end hvis man først starter når man er 6 måneder gammel og ofte er det først omkring 6 måneders alderen at man øger til 3 måltider dagligt.

Så længe din datter er under 6 måneder vil det derfor også ofte være sådan at et grødmåltid skal efterfølges af en flaske og det vil under alle omstændigheder være relevant at du tilbyder hende flasken. Så må du tro på at hun selv kan regulere og at hun en dag siger "nej tak", fordi hun er mæt nok og først der kan du begynde at springe flasken over.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke og rigtig god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce