Svar: Madplan, stå og sove på maven
Hej med dig
Det lyder som om at Clara er en rigtig fin pige, hun er rigtig godt med motorisk og interesserer sig meget for verden. Det lyder derfor også som om at hun er ved at være parat til mere familiemad og det er fint at I er opmærksomme på at hun skal have mere at spise, men hun får alt for meget grød. Hun skal have meget mere rigtig mad, det vil sige grøntsager, kød, fisk, men også pasta, ris og sovs, vil det være rigtig godt at I begynder på.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning
Morgen 8: Havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, vand af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle at gnave i, frugt i stykker, evt. lidt frugtmos, vand af kop
Tilbydes amning inden formiddagslur
Frokost 12.30-13: Grøntsagsmos med fisk, kød eller fjerkræ. Og ved siden af begynde med bondebrød med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.
Eftermiddag 15-16: Grød af en eller anden slags, evt. med lidt frugtmos på, banan eller anden frisk frugt ved siden af. Vand af kop. Hold lidt igen med komælk, A38 og lignede, når hun ikke er ældre.
Ammes og sover her sin sene lur, det er helt okay, hvis denne rytme passer bedst i jeres hverdag.
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, sovs, kød, fisk, brødstykker til hånden osv. Vand af kop. Du må give hende det hele, det kan være boller i karry, kartoffelmos og millionbøf eller blendede flødekartofler med indmaden af en frikadelle i... Alt kan spises, sørg for at servere det i en konsistens som hun ...
... kan kapere. Tænk på at manden skal smage af noget og at hun skal have noget der er godt moset og noget der er i stykker, så hun kan øve sig. Hvis du er nervøs for at hun skal få noget galt i halsen, så blend det, men sørg stadig for at hun får jeres mad og at hun får kød, fisk osv. Det er vigtigt.
Hun må godt få en ekstra portion grød inden sengetid, hvis I fornemmer at det er nødvendigt i øjeblikket for at hun så sover bedst muligt.
Ammes og puttes så til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24 ammes igen
Nat 24-06: Super at det de sidste uger er lykkedes at undvære mælk om natten. Det er rigtig god gået, blive endelig ved med det :o)
De fleste børn vil i jeres datters alder have det fint med 4-5 amninger dagligt og det burde ikke tage pladsen op for maden, hvis amningerne ligger som ovenfor beskrevet.
Hvis hun selv vender og drejer sig, så må hun gerne trille om på maven og sove videre der. Læg hende tilbage på ryggen, når du ammer hende sidste gang inden du selv går i seng og vender hun sig så igen i løbet af natten, så lad hende gøre det.
Hun må gerne stå på jeres lår, men må ikke stille op ved tingene - her skal hun vise tegn til selv at rejse sig og så langt er hun ikke nået endnu. Børn starter med at stå på tæer og kommer stille og roligt ned på flad fod. Hun står sandsynligvis på tæer fordi hun endnu ikke er parat til at stå rigtigt:o)
Håber ovenstående hjælper jer videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

