Brev:
Skøn pige med masser af udfordringer!
Kære Helen
Så blev jeg meldt ind i din medlemsklub, da jeg har en masse tanker omkring min datter (eneste barn) og som jeg godt kunne bruge lidt sparring på :-)
Lidt info:
Er fyldt 3 i oktober, går i børnehave på 2. måned, har skippet ble og middagslur lige inden børnehavestart, er super motorisk, OK sprog - mangler lidt endnu, er kvik, meget temperamentsfuld og selvstændig, lidt genert overfor fremmede i starten, glad for mad, "forelsket" i sin moster og er generelt en meget glad og smilende pige.
Mine tanker går på det klassiske spg om hvordan man dog bedst muligt tackler en meget temperamentsfuld pige. Hun har siden 1. levedag været vores lille prinsesse herhjemme, som tit og ofte får sin vilje, men også får sat grænser for ikke at blive et alt for overforkælet ene-barn. Min mand og jeg er som sådan ret enige i opdragelsen af hende el. den måde vi skal sætte grænser på, vi gør det bare meget forskelligt.
Jeg er den meget temperamentsfulde mor som desværre godt kan råbe lidt for højt engang i mellem, men mine grænser bliver også udfordret tit. Min mand er mere "vi snakker om tingene" typen, hvilket også er fint med mig, da jeg er overbevist om at man ikke altid behøver at agere ens, det kan børn godt tackle - bare budskabet er det samme.
MEN det sidste halve år har udviklet sig til mange-mange "kampe", selvom jeg ikke bryder mig om det ordvalg, kan jeg ikke lige finde på et andet. Jeg er meget bevidst om at lytte til min datter, men undrer mig gevaldigt over så stort et temperament og lyst til IKKE at gøre ting hun har.
Velvidende at tre-årige er i gang med den helt store selvstændighedsudvikling, så er jeg lidt opgivende og glæder mig ikke altid til at være sammen med hende. Og den tanke er for mig jo fuldstændig håbløs og forkert, for sådan ønsker jeg ikke at jeg tænker om vores dejlige familie, som iøvrigt fungerer.
Det er mig de fleste raseriudfald går ud over, jeg følger mig rigtig-rigtig tæt på hende, jeg kan næsten inden noget som helst sker, se hvad hun tænker og har tænkt sig at gøre og jeg fanger/undgår faktisk mange konfilkter/situationer på den måde. Så jeg finder det også normalt at det mig som får reaktionerne, sådan har det været siden vuggestue-tiden hvor hun i lang tid slet ikke havde reaktioner, men kun hjemme. Det blev dog ændret i det ...
... sidste år - af sig selv.
Hendes børnehave går fint, hun trives og er glad for at blive afleveret/hentet. Hun har problemer med at undvære hendes middagslur, men vil alligevel ikke sove til middag. Hun er meget træt og irriteret om eftermiddagen, så træt at jeg tænker at det bare er så synd hun ikke kan se lyset i at sove til middag. Hun er bare ikke træt NOK før om eftermiddagen.
Alle "kampe" har nu udviklet sig til spark, slå og bide sceancer hvor jeg/vi konsekvent fortæller hende at vi godt kan høre hvorfor hun er sur/ked af det, men at vi ikke vil have at hun slår mv. Jeg siger tit til hende at jeg bliver ked af det når hun slår og at det gør ondt og jeg ikke vil have det. Hvis hun fortsætter ender det oftest med at jeg flytter hende fysisk og siger at hun skal gå væk hvis ikke hun stopper (inden da har jeg kørt den pædagoiske linje med at sætte ord på den konflikt vi har). Det "sjove" er så nu at hun også siger "gå væk" mor, hvis hun vil noget selv el. bliver irriteret. F.eks. selv stå på køkkenbordet og tage mælk ud af køleskabet, hvilket hun jo ikke må osv.
Børste tænder vil hun heller ikke mere, hårvask har udviklet sig til en tvangsvaskning (øv), hun hader når hendes strømper sidder skævt, fod-elastikken på flyverdragten må ikke være under hendes fod osv, masser af "sådan skal det være, ellers knækker filmen", hendes stol skal stå meget præcist mv. - lidt småmærkelige vaner i min verden el.?
Hun spiser godt med mad, vejer som hun skal, men de joker i børnehaven med om hun har bændel-orm... Sproget er fint, ble-stoppet gik fint, få uheld, højst 1 gang pr.uge. Pludselig vil hun ikke sove om aftenen, sover i eget værelse og er i ny og næ inde hos os om natten, hvilket er ok. Men nu er sengelægning også blevet en "kamp" og vi ville ellers gerne igang med projekt, "nu putter vi, hygger mv. men hun kan godt selv falde i søvn" - vi bruger ca. 30-45 min på at putte og lister først ud når hun sover. Har fungeret fint tidligere, men efter sommerferien i år, blev det alt for hyggeligt at hun lige kunne have os siddende indtil hun sov....
PS vi lever et fornuftigt liv hvor også både mor og far laver ting uden for familien
Så Kære Helen - en lang smøre med mange klassske udfordringer.
Hvor tager jeg/vi fat og har du nogle råd/tanker til mig.
Hilsner Jeanette :-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.