Svar: Meget lille vægtstigning på 2,5 uge
Hej med dig
Det lyder ganske rigtigt som om at I alle har været igennem en gang forkølelse og maveonde og det er sandsynligvis også grunden til at din datter ikke har taget så meget på i denne periode.
Det vil være helt naturligt, hvis din mælkemængde er blevet påvirket af dette. Der skal ikke ret meget sygdom og stress til i din krop før mælkemængden ændrer sig. Man ser det f.eks. også hos kvinder der får en brystbetændelse - i denne periode, tager barnet ofte også lidt mindre på.
Lige nu handler det altså om at du skal forsøge at øge din mælkemængde igen og det gør du bedst ved at lægge din datter til så meget som muligt. Jo hyppigere hun dier hos dig, jo mere mælk. Det vil derfor være godt, hvis hun i de næste dage ikke får lov til at sove 5, 6 eller 7 timer i træk, men at du tilbyder hende brystet ca hver 3-4 time døgnet rundt. Nogle gange går det måske kun 2 timer imellem dine amninger, andre gange må hun så godt sove 4 timer.
Det vil også være rigtig godt, hvis du kan amme hende fra begge sider, så du får stimuleret begge sider ved hver amning. Det vil sige at du starter med at lægge hende til på den ene side og lader hende spise færdig der, så skifter du hende, og derefter lægger du hende til modsatte side, hvor hun så kan tage toppen. Næste gang du ammer, så starter du der, hvor hun kun har taget toppen, lader hende spise i ...
... bund der, skifter hende og tilbyder på samme måde modsatte bryst.
Det er også vigtigt at du selv får noget hvile og får slappet af. Prøv om du kan hvile dig lidt i løbet af dagen, evt. lægge dig med hende og amme hende liggende. Se lidt stort på rengøring, madlavning osv. det må andre hjælpe med og ellers må det vente.
Sørg også for at du får mad og drikke i løbet af dagen og at du har lidt tid til dig selv. Der skal være tid og mulighed for at du kan komme i bad, tid til at du kan få alle dine hovedmåltider og mellemmåltider. Det behøver ikke være noget stort, det kan være en grovbolle, en gulerod eller lignende du lige gnaver i dig, men det er vigtigt at du f.eks. ikke går hele formiddagen uden hverken vådt eller tørt. Det sker jo nogle gange at timerne flyver og pludselig er klokken 13 og din mave rumler - du har nået alt omkring din datter, men har helt glemt dig selv.. og det går altså ikke:o)
Så jeg tænker altså at din datters manglende vægtstigning godt kan hænge sammen med at I har været syge og derfor også haft lidt stress i kroppen hjemme hos jer. Det vil være helt naturligt at dette påvirker mælkemængden og at du derfor nu skal arbejde lidt ekstra på at få mælken skruet op igen. Hvis du følger ovenstående, så burde du kunne fornemme en forskel allerede i løbet af et par dage.
Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

