Brev:

Rivende udvikling eller grænseafprøvning?

---

Hej Helen,

Så er det mig igen

Vi har det fint, og David trives, men her på det sidste har han udviklet nogle reaktionsmønstre, som jeg slet ikke kan blive klog på.

Om morgenen hjælper han sin far med at smøre morgenmad. Herefter spiser vi i stuen. Han er superglad og hygger sig sammen med far, men lige så snart han kommer ind i stuen, bryder han sammen og klynker om, at han ikke vil have sin mad. Han kan gå helt i opløsning over det, og det tager lang tid, hvor han så bare sidder foran maden uden at ville spise den.

Det samme finder sted i forbindelse med aftensmad. Han kommer glad ud i køkkenet, når vi skal spise, men ser sig så gal på maden og kan sidde længe og klynke.

Reaktionen kan opstå af stort set hvad som helst. Hvis vi fx siger, at nu er det weekend. ”NEJ,” kommer det så, ”det er IKKE weekend!” Eller i aften kommer mormor og morfar. ”NEJ, det gør de IKKE.” Osv … Han kan godt gå lidt i klynk over det, men så øjeblikket efter være glad og tilfreds igen???

Dette er et gennemgående reaktionsmønster, der kan dukke op i en hvilken som helst forbindelse, men det er mest tilbagevendende omkring måltider. Nogle gange overhovedet ikke, og nogle gange som i morges, hvor han næsten ikke nåede at få mad, inden vi var nødt til at komme af sted. Jeg kan ikke regne ud, hvad det handler om. ...

---

---

... Hvis jeg vidste det, ville jeg også bedre kunne finde ud af at hjælpe ham ud af problemet – eller støtte ham i hvad det nu end er, der er galt.

Et mønster, der ligner lidt, er tøj af og på. Her har vi kampen, der hedder "vil ikke selv, men I må heller ikke." Dvs, at han ikke vil have hjælp til fx at tage sin natdragt af om morgenen, men gud nåde os, hvis vi så gør det for ham :-) Igen er det mest om morgenen, at vi har disse kampe. De kan også opstå i forbindelse med overtøj, hvis vi skal ud af huset i weekenden, og jeg forbinder det lidt med, at han ikke rigtig gider - han gider ikke ud af døren om morgenen, og ikke ud lørdag eller søndag, men vil hellere være hjemme og lege.

Jeg kan lidt bedre gennemskue dette mønster, men ved ikke helt, hvordan jeg skal tackle det. Jeg vil jo gerne give ham mulighed for selv at tage tøj af og på, men vil på den anden side heller ikke trækkes rundt af en to-årig :-) - forstå mig ret! Vi plejer at give ham to-tre chancer for at gøre det selv, hvorefter resultatet bliver, at så gør mor eller far det altså. Og så bryder helvede naturligvis løs. Og det er for så vidt okay, men jeg ved ikke, om der er en bedre måde at håndtere det på. Handler det om løsrivelse/udvikling eller er det ren protest/grænseafprøvning?

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Venlig hilsen
Line

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---