Svar: Vuggestuestart - 8 mdr.
Hej med dig
Det lyder som om at I har fundet en rigtig god ordning hos jer, tillykke med det og tillykke med det nye arbejde:o)
En plan for dagen til et 9 måneders barn kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning
Morgen 7.30-8: Havregrød eller flerkornsgrød, vand af kop
Formiddag 9.30-10: ½ bolle med smør, ost i stænger, frugt i stykker eller evt. lidt frugtmos. Vand af kop.
Sover formiddagslur
Frokost 12: Brød med forskelligt smørbart pålæg, det kan være sildepostej, leverpostej, smøreost, avokadomos osv. Derudover så meget gerne rester fra aftensmaden, det kan være lidt godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle (kød eller fisk), kogte ærter, majs, gulerod osv. Men han må også meget gerne få mos, grøntsagmos med kød og fisk, så du er sikker på at han bliver fyldt godt nok op. Vand eller mælk af kop
Puttes til middagslur
Eftermiddag 15-16: En portion tykmælk, A38, yoghurt naturel eller lignende med frisk frugtmos, ½ banan, ½ bolle med smør at sidde og gnave i, vand af kop. Man kan også vælge en gang imellem at give ham en portion grød, hvis han ikke har spist særlig meget til frokost og virker sulten her. Vand af kop
Sen eftermiddag 17: Evt. amning. I starten vil det være rigtig dejligt for jer at mødes på ...
... denne måde, stille og roligt vil den amning kunne springes over.
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk, sovs, meget gerne mad der smager af noget og meget gerne både mos og noget som han selv kan sidde med. Han kan spise både med fingrene og med en gaffel. Vand eller mælk af kop
Puttes til natten kl. ca 19.30 med amning
Med hensyn til morfar og blive hentet af ham, så tænker jeg at det afhænger meget af hvor godt de to kender hinanden. Hvis de kender hinanden rigtig godt og tit er sammen, så er det fint at morfar kan hente, evt. tage jeres dreng med hjem til jer, så han ikke skal forholde sig til flere steder på en gang, men får lov til at komme hjem i de rolige og vante omgivelser. Her kan han bedre slappe af og dagene ikke bliver så lange.
Samtidig er det dog en balance, da det også er vigtigt at I forældre møder op i institutionen og hører hvordan det er gået, at I lærer personalet at kende osv. Det er jer, som kender jeres søn bedst, derfor er det også vigtigt at I som forældre er dem der kommer mest i institutionen. Men det er dejligt at morfar kan hente en gang imellem og I skal bestemt være glade for den mulighed.
Håber ovenstående er svar nok på dit spørgsmål, rigtig meget held og lykke og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

