Svar: Nabo og barn
Kære bekymrede nabo
Jeg har drøftet dit spørgsmål med nogle af mine sundhedsplejekolleger og vi er enige om at du i første omgang skal gøre op med dig selv, hvor bekymret du er.
I øjeblikket har familien du bor ved siden af ingen børn og derfor ved man jo i princippet ikke, hvordan de vil være som forældre. Det kan jo godt tænkes at de vil være søde og kærlige og gode ved deres barn, selvom tingene omkring dem roder... så på den måde fortjener de også at få en chance.
Samtidig er sundhedspleje et tilbud og derfor ikke noget familien skal tage imod og hvad sundhedsplejersken vil gøre og hvordan hun vil se på familien, kan jeg jo desværre ikke fortælle dig.
Hvis du er så bekymret at det virkelig går dig på og du ligger søvnløs om natten og synes at det her er helt galt, så skal du naturligvis reagere på det.
Alle borgere har en pligt til at underrette socialforvaltningen i h.t. Servicelovens § 36: "Den der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrene eller anden opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.”
§ 36 forpligtiger således ikke kun offentlig ansatte men alle d.v.s. naboer, kammeraters forældre osv.
Og helt konkret, så kan du endten ringe eller skrive til en børnesagsbehandler i kommunen og fortælle, hvad dine bekymringer går ud på.
Du skal overveje, hvordan du i givet fald ...
... vil gøre det, hvis du ønsker at gøre det anonymt. I mange situationer vil kommunen være bekendt med underretters navn, men du vil være anonym i forhold til familien. Kommunen kan dog ikke love dig fuld anonymitet.
Der er efter forvaltningslovens § 15 mulighed for at undtage navnet på underretteren fra aktindsigt, men kun når dette hensyn klart overstiger hensynet til familiens behov for at få oplyst identiteten på underretteren. Dette kan først afgøres i løbet af sagen og derfor kan kommunen således ikke på henvendelsestidspunktet love dig anonymitet.
Risikoen for at familien finder ud af at det er dig, der har underrettet kommunen, bør dog ikke hindre dig i at gøre det. Barnets tarv må komme i første række. Hvis du er bange for konsekvenserne ved at underrette og derfor ikke tør gøre det, så må du overveje om du kan ringe anonymt og så ringe fra en telefon der ikke kan spores.
Formålet med en underretning er naturligvis at give familien den bedste støtte så tidligt som muligt. Derfor er det godt, hvis der kan komme støtte i hjemmet allerede i graviditeten. En tidlig indsats er utrolig vigtig. Hvis familien virkelig har brug for hjælp, så vil det være godt at give dem en håndsretning allerede i graviditeten.
Du skal derfor, som jeg startede med at skrive, overveje meget hvor bekymret du er på nuværende tidspunkt og så vurdere om du vil reagere nu eller om du vil vente til barnet kommer.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig videre. Ha en rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

