Svar: Dreng på 8 mdr. vil kun sove hos mor
Kære Tina
Det er rigtigt at børn i 8-9 måneders alderen kan blive meget ulykkelige, hvis mor ikke er i nærheden. De kan begynde at græde, hvis der er fremmede, for eksempel bedsteforældre eller andre og vil ikke længere bare gå fra arm til arm. Det hører med til deres udvikling som din sundhedsplejerske også har været inde på.
Jeg synes dog godt at du kan tage til fest. Din søn er jo ikke hos fremmede, han skal jo være samen med sin far og måske løser problemerne sig helt af sig selv, netop fordi du ikke er i nærheden. Skal festen holdes langt væk fra hvor I bor? Ellers er det jo et spørgsmål om timer, hvor du skal være væk, og det vil han ikke tage skade af.
Hvis han er helt ulykkelig kan far eventuelt tilbyde ham en flaske, når han skal sove. Selvom han ikke bruger flaske eller sut til daglig, ...
... kan det være en løsning, når mors bryst ikke er i nærheden og det vil ikke ødelægge amningen, når det er i en situation som denne. Malk eventuelt noget af din egen mælk ud, som kan gives på flaske.
Am ham godt inden du tager hjemmefra, og vær opmærksom på ikke at få træk på dine ben/fødder, da det kan være medvirkende årsag til at du kan udvikle en brystbetændelse. Hvis festen varer mange timer, kan det være nødvendigt at du malker ud engang undervejs, men hvis du kun er væk nogle få timer, så går det fint og du skal ikke bekymre dig.
Mit råd er derfor, at du trygt kan tage til fest, men lad være med at ringe hjem! Måske græder din søn i få minutter og det kan være lige der, hvor du ringer, så lad din mand ringe til dig eller gå udfra at hvis du intet hører så er alt ok og så nyd en friaften.
God fest.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

