Brev:
Flere søvnproblemer - 4 mdr.

Kære Helen
Vores datter på 4 mdr. har altid haft svært ved at falde i søvn, men på det sidste er det blevet værre.
Da hun var helt spæd, svøbte vi hende og gik rundt og vuggede hende til hun sov. Så havde vi en periode, hvor vi brugte sukkervand til hende, fordi hun blev så opkørt og var umulig at trøste. Vi svøbte hende, lagde hende i hendes egen seng og sad hos hende, indtil hun sov. Hun har aldrig villet bruge sut, så hun suttede på en af vores fingre imens, og når det var nødvendigt, gav vi hende lidt sukkervand.
Efterhånden virkede det ikke længere. Hun lå længe og kastede hovedet fra side til side og brokkede sig, selvom vi sad hos hende, og vi begyndte at fortryde, at vi havde givet hende den dårlige vane, at sutte på vores finger. Når hun endelig faldt i søvn, vågnede hun efter 15 min. og så kunne vi starte forfra.
Nu har vi opgivet at svøbe hende, fordi hun kæmper sig ud og bliver sur. Vi har gjort et nyt forsøg med at vænne hende til at bruge sut, det går nogenlunde, selvom hun ikke er glad for den. Problemet er, at vi ikke kan få hende til at sove.
Nogen gange kan jeg amme hende i søvn inde i vores seng. Hun vågner som regel mange gange efterfølgende og skal ammes igen. Så er det mit bryst, hun bruger som sut, i stedet for min finger.
Jeg har prøvet at ligge ...
... sammen med hende og holde hende i begge hænder, fordi hun ligger så uroligt, men det bliver hun rasende over.
Jeg har prøvet at lave et fast putteritual, hvor hun ender i sin egen seng og selv skal falde i søvn. Det starter godt med, at hun ligger og pludrer, siden brokker hun sig, og til sidst bliver hun rasende/ulykkelig. Jeg kan ikke stoppe det på et tidligt stadie, det bliver altid værre og værre, og når først hun er kørt op, er der ingen chance for at hun falder i søvn?
For tiden tager det 2-3 timer fra vi begynder, til hun sover, og jeg er ved at miste modet. Jo mere overtræt hun bliver, jo mere hysterisk og urolig bliver hun og kan ikke engang finde ud af at amme. Når først hun sover, sover hun hele natten uden at vågen, ofte 8-10 timer. Om dagen sover hun 2-3 lure af ½ til 1 times varighed. Hun sover i sin barnevogn, som regel under protester, men hun må overgive sig, når jeg går med hende.
Har du nogle forslag til hvad vi kan gøre anderledes? Sengetid er desværre slet ikke nogen hyggelig tid herhjemme. Er det urealistisk at stile mod, at hun kan falde i søvn selv i sin egen seng? Jeg har også prøvet at sidde hos hende, men hun bliver alligevel mere og mere sur og ulykkelig, og til sidst opgiver jeg og tager hende op. Det er det eneste, der kan trøste hende.
Hilsen Katrine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.