Annonce

Annonce

Svar: Selvstændighedsalderen - 3 år, 7 mdr.


18. december 2007

Kategori:
Alder:
3 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mor

Ja jeg ved godt, hvad du mener, når du fortæller om de situationer I har med din datter på 3½... det er en rigtig svær alder, for hun er jo enormt bevidst om hvordan hun kan reagere for at få en reaktion fra jer, hun er ved at være meget bedre til at fortælle med ord, hvordan hun har det, hvad hun vil og ikke vil og så er hun jo også en pige, hvilket betyder at der sandsynligvis foregår rigtig mange tanker om alverdens ting inde i det der lille hoved:o)

Det er rigtig svært og man kan meget let komme i tvivl om, hvorvidt det nu er det rigtige man gør, men samtidig er det, som du skriver, jo også en rigtig god alder, hvor de bare kan være så søde, kærlige og charmerende at de simpelthen ikke er til at stå for.

Børn i 3-4 års alderen er meget følelsesladede. På den ene side kan de blive utroligt temperamentsfulde, vrede, irritable og vanskelige og på den anden side, så kan de være så blide, søde, sociale og imødekommende at det nogle gange kan føles som yderpoler - det er ligesom endten eller... Andre gange så føles det som om at man kun oplever den "vanskelige" side hjemme og når man så er ude, så er barnet en ren engel og opfører sig så pænt, siger tak, smiler pænt osv.

Både drenge og piger bliver frustrerede og indeholder også aggression. Den viser sig bare lidt forskelligt. Hvor drenge er mere til at slås og kæmpe for deres ret, så begynder pige i 3-5 års alderen at være mere avancerede. Det kan være at holde nogen uden for en leg eller som hos jer: At lade være med at svare, når de voksne spørger om noget. Hun er jo kvik jeres datter, ingen tvivl om det!

Da hun selv er så følelsesmæssig fyldt op i denne alder, så kan det være en rigtig god idé at tale med hende om følelser. Det kan f.eks. være rigtig godt, at I fortæller hende at I bliver kede af det, når hun ikke svarer. Hvis dette ikke virker, så kan det nogle gange hjælpe at tale højt, stille spørgsmål ud i luften eller at I forældre stiller spørgsmål til hinanden "Tror du hun er træt, siden hun ikke svarer" "Ja det kan da godt være at hun er det, så må vi heller lade hende sidde lidt, så hun kan hvile sig".. eller lignende og tit så vil barnet så automatisk sige "Jeg er ikke træt" eller et eller andet og så må I stille jeres spørgsmål igen.

Det kan nogle gange være en god idé at lave lidt sjov ud af det at hun ikke svarer - altså i stedet for at skælde ud og sige "kan du så svare mig når jeg taler til dig", så gå helt over i den anden grøft og i stedet sige "nå nu er der en der ikke svarer, så er det vist tid til en kildetur" og så begynde at ...


Annonce

... kilde hende i stedet.

Man skal passe meget på med ikke at irettesætte hele tiden i denne alder, men i stedet forsøge at tage tingene lidt roligt, tage det som det kommer. Naturligvis skal man også holde fast i at det er visse regler, at man f.eks. sidder ved bordet, når man spiser, at man skal have flyverdragt på, når man skal udenfor, at man skal sidde i autostol med sele, når man kører i bil osv. Men der må også gerne være undtagelser - når børn oplever at de nogle gange får deres vilje, at deres mening også tæller, at de også kan sige nej, så har de også lettere ved at acceptere at få et nej en anden gang.

Det er således også helt okay at I hjælper hende med at spise lidt om aftenen i en periode, hvis hun er træt og ikke rigtig orker dette selv. Jeg tænker at det også er en måde for hende at sikre jeres fulde opmærksomhed på. For selvom hun på mange måder gerne vil være en stor pige nu, så vil hun også stadig gerne være lille og vil gerne nurses og nusses om. Især når man også har en lillebror, så er det dejligt at få lov til selv at være den lille en gang imellem.

I en overgang kan det være en mulighed at indføre en banan og en kop mælk inden sengetid, det kan være en del af hendes putteritual og mange børn vil faktisk i den alder nyde at kunne sidde med dette imens at de får læst godnathistorie f.eks.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Med hensyn til brød med kerner, så kan børn i princippet godt få brød med hele kerner, når de efter et års alderen er godt igang med familiemaden. Problemet med at give brød med hele kerne er dog, at kernerne ofte kommer igennem tarmsystemet hele og at barnet således ikke får glæde af dem. Samtidig kan for mange hele kerner give meget løs afføring.

Når man skal vælge brød, så er det derfor en god idé at man varierer det lidt. Lad barnet få det brød som I selv synes er lækkert og hvis det så indeholder mange hele kerner, så vil det være godt at det ikke gives hver dag. Generelt vil det dog være godt at vælge brød som er lidt groft i det, men uden hele kerner, det er også udmærket til os voksne.

Kostfibre findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel, fuldkornsmel og havregryn er lavet af hele kerner, men hvor kernerne er blevet valset eller formalet, så skallen kostfibre kommer med. Brødet indeholder altså kostfibre, selvom man ikke kan se de hele kerner.

Du behøver således ikke at vælge brød med hele kerner, men kan godt finde et 'tungt' brød, fiberrigt brød, som er rigtig godt for jer alle...

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:O) Rigtig god jul til jer alle 4.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce