Svar: Hvor meget væske? - 15 mdr.
Hej med dig
2 liter saftevand dagligt lyder af meget og bestemt ikke noget jeg kan anbefale. Sukker i saftevand (også selvom det er sødet kunstigt) får hans blodsukker til at stige og det vil naturligt tage pladsen og lysten op for rigtig mad. Derudover vil det ødelægge hans tænder på sigt, det vil kunne medføre overvægt og i det hele taget give ham rigtig usunde madvaner og det må derfor frarådes meget, at du giver ham saftevand.
Det er rigtigt at når børn drikker meget vand, så kan være tegn på sukkersyge, men der er dog også mange andre symptomer som skal gøre sig gældende.
For det først er børn med uopdaget sukkersyge ofte meget trætte og virker generelt uoplagte. De har ikke rigtig energi til noget, sidder ligesom meget. Ud over at drikke meget, så tisser de også meget hyppigt. Det er altså ikke nødvendigvis fordi de har meget store diureser, det er også ofte fordi de skal tisse hele tiden - noget som naturligvis er svært at vurdere på et blebarn:o)
Derudover så har børnene ofte nedsat appetit og de taber sig også ofte i vægt. De er generelt meget modtagelige for infektioner og får f.eks. tit svamp både i munden og i numsen.
Hos børn opstår type 1 diabetes som det hedder, ofte meget akut, det bliver altså pludselig rigtig dårlige. Nogle børn får også rigtig ondt i maven og kan få nærmest blindtarmslignende symptomer.
Jeg vil ...
... anbefale at du simpelthen stopper med at købe saftevand, hvis ikke det er i huset, så kan ingen af børnene får det. I stedet kan de få vand eller mælk og skal det være lidt lækkert, så kan du lave dem en bananmilkshake eller en smoothie en gang imellem. En banan milkshake laver du let ved at blende banan og mælk sammen - der skal ikke sukker eller andet i. Og så kan den hældes på glas og drikkes med et sugerør.
Saftevand, sodavand og cacao er slut. Det gives kun til deres fødselsdag og juleaften:o) Det er en af de regler, som vi forældre har fordi vi ved at det gavner dem bedst på længere sigt. Her siger vi nej, men vil godt indgå et kompromis og en gang imellem lave en sund drik i stedet.
Jeg tænker at jeres dreng automatisk vil nedsætte sit væskebehov, hvis du begynder at give ham andet at drikke:o)
Nu er det efterhånden lidt tid siden jeg har været på børneafdelingen, men så vidt jeg husker så er beregningen for væskebehov og børn:
0-2 år: 150ml/kg/24 timer
2-5 år: 100ml/kg/24 timer
5-8 år: 80ml/kg/24 timer
Det kan godt være at der findes andre formler og det kan også godt være at der er specielle regler for syge børn, at man skal medregne perspiratio (sved), evt. feber og lignende. Men umiddelbart tænker jeg at du godt kan regne nogenlunde med ovenstående.
Fortsat held og lykke med stop af saftevand og ha en rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

