Annonce

Annonce

Svar: Amning og gylp - 3 mdr.


18. december 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Majken

Med den fødselsvægt din dreng havde, så kan du ikke forvente at han tager helt så meget på, som hvis han kun havde vejet 3500g. På den måde udligner tingene sig efterhånden lidt. Men det er dog vigtigt at han fortsat tager på og jeg synes det vil være helt relevant at du taler med lægen om, hvorvidt hans vægtøgning er i orden.

Der kan være mange grunde til at børn gylper og næsten alle børn gylper. 50% af alle spædbørn gylper 1-2 gange dagligt, ca 10% gylper mange gange dagligt og hos ca 2% gylper barnet så meget at det giver problemer for barnet. Det I skal få lægen til at vurdere er således, hvorvidt det er jeres drengs gylpen der er årsag til hans lidt sparsomme vægtstigning eller om det er naturligt for ham, med det udgangspunkt han havde og det således kun er et "vasketøjsproblem":o)

Som regel gylper børn der får flaske mere end børn der ammes. Når børn der ammes gylper, så skyldes det ofte overflod, at barnet simpelthen får rigtig meget mad og det overskydende løber ligesom over. Du fortæller at din dreng spiser meget kortvarigt og det kan sagtens være at han har et meget stort vaccuum og du har en meget hurtig nedløbsrefleks. Det lyder jo også som om at du har masser af mad til ham og på den måde kan tingene hænge fint sammen. Men igen, skal han jo kunne optage næringen af mælken og derfor skal største delen af mælken jo gerne gå igennem maven og ikke tilbage og ud gennem munden.

Gylperiet ændrer sig som regel i takt med at barnet begynder at få mere fast føde, mere rigtig mad som ligger lidt tungere i maven. Men nogle børn fortsætter med at gylpe og igen, går det ud over barnets ...


Annonce

... trivsel, vægt, så vil man gå ind og undersøge barnet.

Man kan bl.a. gå ind og måle Ph-værdien/surhedsgraden af maveindholdet, man kan se om der er betændelsesområder i spiserøret og mavesækken og på den måde lave nogle undersøgelser, som kan give en årsag.

Det er egen læge som henviser videre. Nogle steder giver man Losec (medicin) uden at undersøge barnet, fordi man siger "Hvis det virker så er det godt, virker det ikke så stopper vi igen", andre steder giver man ikke medicin uden at undersøge barnet. Det er altid en individuel vurdering, som foretages af lægen, det handler jo også om hvad undersøgelser man i givet fald vil udsætte barnet for:o)

Man kalder det gastroesophagal refluks, når børn gylper meget. Det ses oftest hos børn under 3 måneder og de fleste vokser fra det mellem 6-18 måneder gamle. Det er sjældent at der er en anatomisk grund til at barnet gylper.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Når du ammer, så skal du være opmærksom på at sætte dig op og lade din dreng spise så opretsiddende som muligt. Det kan således være en rigtig god idé at amme i tvillingestilling og at du forsøger at undgå amning, hvor han ligger fladt.

Hvis du vil give flaske, så kan du overveje om du skulle prøve med Enfamil AR, som også købes på apoteket. Det har dokumenteret virkning og anbefales netop til børn med refluks.

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Jeg håber ikke du er blevet forskrækket over det jeg har skrevet, jeg synes bare det er vigtigt at I får jeres dreng vurderet af en læge og får en læges udsagn for om hans vægtstigning og han gylpen er acceptabel eller om man bør undersøge det nærmere.

Rigtig god jul til jer alle:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce