Brev:
Nattesøvn og rytme

Hej Helen
Jeg har i lang tid brugt dine svar uden at være medlem, men har nu behov for en mere direkte hjælp...
Min søn er 6 mdr gammel. Han har en bror på snart 2 1/2.
Vores hovedproblem er en ret dårlig nattesøvn. Asger har aldrig sovet igennem, og vil forsat ammes 2 gange hver nat. Derud over vågner han 1-2 gange mellem hver amning, hvor han enten får sutten, lægges på siden eller putter lidt hos mig.
Han sover i vores soveværelse i egen seng, han skal snart ind til brormand, men er lidt i tvivl om, hvordan jeg bedst gør det. (Mattis sover tungt når han sover, men holder for tiden fest i sengen med bamser og sange hver aften mellem kl 20 og 21/22.
I lang tid ammede jeg Asger inden jeg gik i seng og med god effekt, så jeg havde ro i 3-4 timer efter jeg havde lagt mig. I et stykke tid, har han dog villet op til mig efter en time eller 2 alligevel, nogle gange for at spise, og andre gange for bare at putte i ammestillingen. Derfor er jeg holdt op med at tage ham op inden jeg lægger mig.
Rytmen er stort set ikke eksisterende, idet søvnen veksler så meget.
En typisk dag kunne se sådan her ud:
Desværre vågner Asger tit kl 05. Han har jo spist hele natten, så han er ikke sulten, og vi kan ikke få ham til at sove videre hos os.
Ved 7 tiden er han træt igen, ammes og puttes i sin seng.
Sover ca 45 min. Hvis jeg lægger ham i barnevognen, kan han godt ta 2-3 timer allerede nu.
Når han vågner ...
... leger vi lidt og han tilbydes gulerodsmos med lidt kartoffel. Nogle gange spiser han lidt andre gange intet. (Har tendens til forstoppelse, så jeg prøver med en del grøntsager og kun lidt grød)
Efter ca 2 1/2 vågne timer ammer jeg ham og lægger jeg ham igen i barnevognen. Sover 2-3 timer.
Nu er kl 12 -13 og han har jo allerede sovet sin middagslur!??
Indtil nu har jeg bare ammet ham i denne vågne periode, men jeg tror vi skal til at putte et måltid ind nu.
Efter 2 1/2 time endnu en lur, og alt efter denne og de andre lures længde kan det være nødvendigt at gi ham en lur mere omkring spisetid. Ammes som vinden blæser i denne periode.
Spiser grød med frugtmos sammen med os andre til aftensmad.
Puttes ved 20 tiden efter en amning.
Asger trives ellers godt, er meget social og smilende. Lang og rund og meget fysisk aktiv. Er begyndt at komme op på alle 4 og rokke i nogle sekunder.
Jeg vil så gerne sove noget mere om natten, og jeg vil gerne ha, vi får en mere fast rytme.
Jeg er parat til at stoppe amning om natten. Storebror fik en kold tyrker med hjælp fra far da han var 7 mdr. I den forbindelse var jeg i tvivl om noget... hvordan ved han at det er morgen, hvis han sover videre efter amning ved 5-6 tiden? Jeg mener er det så ikke det samme som at amme ham om natten?
Hvordan ville du råde os til at få de to drenge til at sove i samme værelse?
Håber du kan hjælpe os.
Mange hilsner Lisbeth
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor