Annonce

Annonce

Svar: Putning og savn?


19. december 2007

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Det er rigtig godt at du har formået at skrue amningen ned og at den så i en periode med sygdom har været trappet lidt op, - fred være med det. Nu må du så bare holde fast i at Emilie ikke ammes mere end højst nødvendigt, - det er dog sikkert begrænset, hvad det bliver til, da hun jo er begyndt at bide dig:o)

Hun lyder ikke til at have behov for mælk eller mad, når hun skal puttes, et alternativ til brystet kan være en kop lun mælk og måske en banan, men det kan godt være at Emilie helt kan undvære.

Hun lyder dog til at have behov for trygheden og nærheden i øjeblikket og det skal du naturligvis give hende. Hun har en alder nu, hvor hun hun i hverdagen oplever at du går fra hende, hun bevæger sig sandsynligvis selv mere og mere rundt i verden, oplever derfor mere og har derfor også sværere ved at give slip på dagen om aftenen, når hun skal sove. Hun er på en gang træt og på den anden side, vil hun heller ikke gå glip af noget.

Med hensyn til hukommelse, så fungerer hendes hukommelse ikke på samme måde som hos os voksne, men hun begynder at kunne huske over lidt længere tid nu. Når man husker noget, så genkalder man sig erindring og derfor tror jeg godt at hun kan huske og derfor også savne far. Netop når hun ligger hos dig i sengen, og fars dyne ligger ved siden af, så får hun en erindring om at han plejer at være der og så savner hun ham. Når du så tænder lyset og bekræfter overfor hende at du ved det er ...


Annonce

... ham hun savner, men at han ikke er der og hun kan se det, så falder hun til ro.

Man oplever nogle gange det samme med børn, når de bliver passet ude, at de pludselig kan blive kede af det og kalde på deres forældre, hvilket jo er meget naturligt. Derfor anbefaler jeg ofte at man giver sit barn et lille fotoalbum med i pasningsordningen, så barnet kan se forældrene, se at de et eller andet sted stadig er der og blive bekræftet i at de kommer igen og henter - de er ikke bare forsvundet.

Når Emilie savner sin far, så skal du naturligvis fortælle hende at det er okay og betrygge hende ved at sige at far kommer igen. Du kan evt. give hende et billede af far.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det vil være en god idé at du læser en godnathistorie, hvor du sidder ved siden af hende, så du er der og samtidig får hende til at lægge sig ned, så hun finder roen. Derudover så er det rigtig fint at gøre som du gør, men at gå til og fra, så hun falder i søvn af sig selv, men vel vidende at du er der og at du ikke går fra hende.

Hvis hun klynger sig til dig, rejser sig og strækker armene frem mod dig som "gå ikke fra mig mor", så skal du naturligvis blive hos hende og være der for hende 100 pct. men hvis det er lidt protesteren mod at du ikke vil sidde der i ½ til hele timer eller protest over at dagen slutter nu osv. så er der ikke noget problem i at du går.

Jeg håber at du kan bruge mine tanker videre. Rigtig meget held og lykke:o) Rigtig god jul til jer alle 3.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce