Svar: Mad til dreng på 6½ mdr
Kære Line
Det kan være en ulempe at give barnet alt for meget frugtgrød, da det har en sød og dejlig smag og barnet derfor hurtigt kan komme til at foretrække dette fremfor anden grød og mos, som jo også er vigtigt.
Jeg synes derfor at det vil være en fordel om du nøjes med et frugt måltid i løbet af dagen eller simpelthen bruger frugtmosen som lidt eksra sødt på den almindelige grød. Her vil en spiseskefuld være passende mængde pr. portion.
Et forslag kunne se sådan her ud:
Morgen: ...
... bryst/flaske
Formiddag: grød (fuldkornsgrød med en skefuld frugt mos)
Frokost: grøntsagsmos med kød eller fisk
Eftermiddag: Evt. grød eller bryst/flaske
Aften: grøntsagsmos med kød eller fisk eller frugtmos til dessert.
Sen aften: bryst eller flaske.
Til måltiderne tilbyder du din dreng mælk eller vand af kop.
Du må gerne give ham A38 med lidt frugtmos på. Det kan han f.eks. godt få om eftermiddagen. Det er en god idé at give yohgurt mpå denne måde i stedet for at købe yoghurt, der er sødet med sukker.
God fornøjelse.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

