Annonce

Annonce

Brev:

Vil kun ammes i søvn om aftenen


20. december 2007

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Vil kun ammes i søvn om aftenen

Kære Helen

Jeg har et spørgsmål vedrørende det at lære sit barn at falde i søvn om aftenen selv/eller blive puttet af andre end mor.

Min datter vil kun falde i søvn, når hun bliver ammet i sengen. Jeg har læst "Godnat og sov godt" men synes der er for meget kritik af metoden til at jeg vil anvende den. Men jeg synes også vores system nu er uholdbart i længden, da det betyder at jeg bruger hele min aften på at lege levende sut. Så jeg håber, at du måske kan komme med et godt råd eller trøste os med at det snart går over af sig selv, og at vi skal holde ud lidt endnu :-)

Vores aftener ser gerne således ud:

Hun får lidt grød eller mos ca kl 18 suppleret med lidt amning.

Vi leger derefter lidt, og hun begynder at vise træthedstegn ved en 20-20.30 tiden (hun gnider sig i øjnene, gaber og er lidt utilfreds). Hun får nattøj på, siger godnat til far og jeg ligger mig i vores seng med hende, og giver hende bryst.

Selvom hun er faldet i søvn og kun ligger og sutter i søvne, så vågner hun ligeså snart jeg prøver at liste mig væk. Så ligger jeg mig igen, og hun får så bryst igen. Og sådan fortsætter det i et par timer. Ca kl. ca 22.30-23.30 har jeg held med at snige mig væk.

Vi har derefter ingen problemer med at lægge hende over i hendes egen seng, og hun sover uafbrudt derfra indtil næste morgen ved en 7-8 tiden.

Hun virker ikke til at være sulten, men bruger mere mit bryst som en sut. Hun bliver meget ...


Annonce

... hidsig, når vi prøver andre ting end amning, og efter et forsøg tager det lang tid at få hende til ro igen. Følgende er prøvet adskillige gange uden held:

1. Jeg prøver at erstatte brystet med sutten- også når hun ligger og sutter i søvne. Hun har aldrig villet tage sut.

2.Vi har prøvet at strække tiden til 21-21.30 før vi ligger os op, men så er hun bare blevet overtræt og endnu mere utilfreds.

3. Jeg har også prøvet at stoppe med at amme, inden hun når til det stadie, hvor hun sutter i søvne, og så ligge hende over i vuggen. Hun vågner, hidser sig op. Jeg prøver enten at lægge en hånd på hendes bryst, synge, ae og gynge vugge.

4. rokke hende i barnevogn

5. Slynge. Vi har dog engang imellem held med at bruge slyngen om aftenen.

6. sutteklud der lugter af mor.

Af samme grund kan far ikke putte eller passe hende om aftenen. Hun tager gerne flaske, men hun vil ikke sove og bliver mere og mere hidsig. Sidst han skulle passe hende, blev hun så hidsig, at hun kastede slim op. Han kan ikke få hende hidset ned, da det eneste der virker er at give hende bryst.

Der er ikke problemer med at lægge hende til at sove om dagen. Her sover hun i barnevognen. Ca. 2 lure og engang imellem tager hun sig nogle powernaps. Den sidste lur tager hun ca ved en 15-16 tiden og den varer maks 1 time. I alt sover hun vel en 13 timer i løbet af et døgn.

Tak for en god brevkasse og rigtig god jul.

Med venlig hilsen
Tanja

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce