Annonce

Annonce

Svar: Vil kun ammes i søvn om aftenen


20. december 2007

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Tanja

Det er helt naturligt at et barn på 6 måneder har brug for brystet og den nærhed og tæthed det giver, når hun skal sove. Jeres datter har en alder nu, hvor hun er begyndt at bruge sig selv mere fysisk, hun drejer omkring, har fat i sine tæer, hun sidder nu op når hun spiser og følger meget mere med i verden og i alt hvad der foregår omkring hende.

Det betyder at hun har en fysisk uro i kroppen og at det er svært for hende at slappe af og lade roen komme over sig. Samtidig er det også svært for hende at lukke alle lyde ude, fjerne alle stimuli - hun vil så gerne følge med i det hele og netop det at ligge tæt med mor, få brystet, ligge i en slynge eller lignende, hjælper hende til at koble fra.

I skal naturligvis sikre jer at hun får mælk nok i løbet af dagen, så der ikke er tale om sult. Det at ville die hyppigt i løbet af aftenen er en måde at fylde sig op til natten på. Ellers tænker jeg at I ikke skal gøre et meget stort nummer ud af det, da hun jo efterfølgende netop sover rigtig godt om natten.

Hvis du har brug for aflastning og brug for at far tager over, så synes jeg at ...


Annonce

... flasken lyder som en rigtig god idé. At få en flaske er dog tilsyneladende ikke helt nok, netop fordi det jo egentlig mere er nærheden og det at ligge tæt, som for hende til at slappe af. Hvis far således skal have held med flasken, så vil det være rigtig godt at han endten lægger sig med hende i sengen, ligesom du plejer at gøre, eller at han alternativt lægger hende i hendes egen seng og giver hende flasken imens hun ligger der. På den måde falder hun i søvn uden at være i favn og uden at skulle flyttes efterfølgende.

Det vil også være hensigtsmæssigt at I forsøger jer med at putte hende uden amning om dagen. Den sværeste amning at komme væk fra er netop den inden aftenputningen, så start om dagen først og put hende til lure der, hvor hun stadig er lidt mere vågen. Så lærer hun det om dagen og de rutiner kan I så stille og roligt være heldige at overføre til om aftenen:o)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I stedet for "godnat og sov godt" så vil jeg anbefale jer bogen "Sov igennem uden gråd" eller bogen "Sov godt - en guide til forældre". I finder dem alle i min bogguide.

Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce