Svar: Amning og aftenvagt
Kære Jette
Det er rigtig dejligt at I begge er så glade for amningen og min umiddelbare tanke er, at det skal I nok finde ud af. Du vil stadigvæk kunne amme din datter om aftenen, de fleste dage og de dage, hvor du ikke er hjemme, ja der vil hele set-uppet jo være anderledes. Du vil ikke være hjemme til spisning, skiftning osv. og derfor vil far naturligt være den der er på banen. Det kan derfor godt være at jeres datter vil acceptere at blive puttet uden amning, netop fordi det jo er udelukket.
Hun vil naturligvis kunne savne dig og hun vil også kunne klynke lidt, fordi hun har en erindring om at hun plejer at blive ammet og derfor savner det lidt. Men det er ikke ensbetydende med at hun ikke kan finde ud af det andet og vil acceptere det. En stor del af det at blive ammet, handler jo også om tryghed og nærhed, om at ligge tæt og det kan far jo sagtens gøre.
Samtidig har de to også mulighed for at skabe nogle helt nye rutiner, indføre en godnathistorie sammen med lidt mælk og måske en banan og på den måde vil jeres lille pige så lærer at falde i søvn på en anden måde og det vil jo også være dejligt. Måske skal I derfor udnytte netop disse dage, hvor du har ...
... aftenvagt, til på sigt at komme væk fra amningen inden hun skal sove:o)
I stedet kan du jo så bibeholde amningen om morgenen, hvis den er god for jer begge og du oplever at hun nyder det ligeså meget som dig. Det kan jo være en dejlig måde at sige godmorgen på, en dejlig måde at kunne sove lidt videre på, hvis hun vågner tidligt. Så hos jer er det måske netop morgenamningen du skal beholde?
I første omgang, skal du naturligvis bibeholde amningerne om aftenen og så må du prøve at se hvordan det går. Vi mødre er rigtigt gode til at få knuder i maven ved tanken om hvordan det hele skal spænde af, men ofte så går det faktisk rigtig fint og jeg er helt sikker på at både far og datter nok skal finde ud af det:o)
Prøv at se på det gode, som kan komme ud af det. Det er ikke så tosset med aftenvagter og det er guld værd for far og datter at få disse aftener sammen. Tro mig, jeg taler af erfaring - jeg havde fast aftenvagt da min den ældste var lille. Det giver nogle udfordringer, men det giver altså også noget rigtig godt og far og datter bliver knyttet sammen på en helt anden måde, når de har aftenerne sammen:o)
Det skal nok gå:o) Rigtig god jul og rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

