Annonce

Annonce

Brev:

Gråd ved putning - 8 mdr.


20. december 2007

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Gråd ved putning - 8 mdr.

Kære Helen

Så har vi lige et par spørgsmål igen. Vores datter er snart 9 måneder og kan alle mulige ting og sager. Hun er en stor på - 9,5 kg for to uger siden - hun har kravlet snart to måneder, rejser sig ved alt og har god styr på at sætte sig igen.

For ti dage siden stoppede jeg med at amme hende om natten. Vi har fulgt den metode, der åbenbart hedder "op/ned", og har læst med på sovecoach.dk. Og det har virket. Jeg var rigtig parat, og det var vores datter også. Nu bliver hun ammet, før hun bliver lagt ved 19-20-tiden og igen kl 23, hvor hun sover. Næste gang er ved 5-6-tiden og så en enkelt gang om eftermiddagen før den sene lur. Som sagt er det gået rimelig nemt og uden de helt store tudeture heldigvis. De sidste par nætter har hun sovet helt til sin tidlige ammetår, uden at vi har været derinde.

Men... hun er rigtig ked af det, når hun bliver lagt. Hun kommer i bad, bliver ammet, får børstet tænder og puslet færdig af far, der også putter. De slukker lyset og lukker døren og allerede der begynder hun at græde. Far lægger hende, tager hende op, når hun græder og står helt stille, til hun stopper, lægger hende igen osv. Han går først, når hun sover. Det hele tager måske et kvarter; nogle gange mere andre gange mindre. Måske lyder det ikke af så meget, men vi er bare slet ikke vant til, at hun er så ked af det. Og det er ikke rart, at hun bliver ked af det, når hun mærker, hvad der skal ske.

Hvorfor bliver hun mon så ked af det? Resten af natten går det nemt nok og stort set uden gråd. I løbet af dagen er hun glad for mor og mors bukseben, men virker ikke så morpylret, som hun har været tidligere.

Som følge af den ...


Annonce

... manglende natamning er hun begyndt at spise meget mere mad heldigvis. Hun spiser alt, ser det ud til, og vi prøver at variere så meget som muligt. Lige nu bliver hun ammet fire gange i døgnet, hvilket er en voldsom nedtrapning. Men jeg er selvfølgelig klar over, at hun skal længere ned snart. Mine bryster skal bare lige følge med.

Hvilket ammemåltid vil det være naturligt at stoppe med næste gang mon? Måske morgentåren, hvis hun begynder at sove lidt længere? Lige nu sover hun videre efter amningen til omkring kl 7. Hun spiser fint ved alle fire måltider og virker slet ikke træt af brystet. Tror såmænd stadig hun kunne leve af det, hvis hun fik lov:0)

Det sidste jeg har brug for at spørge om er egentlig mere en luftning af bekymring. En lille bekymring. Jeg har selv været for tyk hele mit liv - ikke meget, men for meget - og det vil jeg meget gerne skåne min tøs for; især bekymringerne forbundet dermed. Samtidig skal hun jo have alt det, hun har brug for. Og hun skal bestemt ikke mærke min bekymring - det har jeg lovet mig selv. Hun var stor ved fødslen, 4200 g, og har hele sit lille liv haft store kinder og dejlige, tykke lårbasser.

Er der noget, jeg skal være opmærksom på nu, eller skal jeg vente med bekymringerne? Min sundhedsplejerske har ikke sagt noget - hun følger sin fødselskurve efter at have været lidt højere oppe, da hun var tre-fire måneder. Der er bare så meget snak om for fede babyer. Og igen - jeg vil ikke bruge mange bekymringer på det og det må under ingen omstændigheder være noget mit smukke barn skal mærke.

Jeg håber, du igen kan hjælpe os lidt videre her på falderebet af det nye år!

Glædelig jul...

- Gitte

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce