Annonce

Annonce

Brev:

Søvnproblemer - 13 mdr.


26. december 2007

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Søvnproblemer  - 13 mdr.

Hej

Jeg er ny her, men jeg tænkte NU ville jeg melde mig ind, har tit frekventeret siden for gode råd, men nu har jeg brug for dit personlige råd!

Vi har en dreng på 13 mdr. en dejlig, livlig og meget temperamentsfuld charmetrold. Han har været i dagpleje siden han var godt 9 mdr. og fik da den ene forkølelse efter den anden. De satte sig til mellemørebetændelse og efter 5-6 mellemørebetændelser i træk har han nu fået dræn i for 1 måned siden. Han - og dermed vi - har ikke sovet igennem een eneste nat siden han blev født.

Han lå på neonatal med stærk hovedpine de første 14 dage og fik sondemad, det gjorde ondt i hovedet på ham når de lagde ham til hos mig, og derfor fik jeg desværre aldrig gang i amningen. MME'en gav ham mavekneb så vi bøvlede meget med det i starten. Men han har altid skullet have 1-2 flasker i løbet af natten. Og siden det gik galt med ørene har det at sove klart været forbundet med smerte for ham. Drænene har hjulpet, og han har ikke været syg den sidste måned, "kun" forkølet. Men han sover stadig dårligt, og kræver mindst 1 flaske vælling om natten...

Han bliver lagt til at sove ca. 19.30, og vi forlader ham og han falder som regel fint i søvn. Han bliver til hverdag vækket kl 6.10. Ofte er han vågen første gang INDEN midnat og græder og græder og kun en flaske vælling hjælper, men så sover han også igen med det samme. Nogle gange til kl 5, hvor han igen er sulten, og nogle gange kan han sove til han bliver vækket, men det er sjældent!

Han sover ca. 1½ time til tidlig formiddag/morgen. Han sover igen 1½-2½ time til middag, og kører så fint igennem til aften, men er også træt ...


Annonce

... 19.30.

Ørelægen har fortalt os ørebørn kan have svært ved at finde en god soverytme igen, men vi aner ikke hvordan vi skal gribe problemet an. Alle siger til os vi ikke må give ham mad om natten (det skal siges han får 200 ml vælling inden sengetid også), men vi kan ikke få ham til at sove på andre måder, vi har prøvet alt muligt.

Det er vores første barn, og han har været længe undervejs, vi er halvgamle førstegangsforældre og ved ikke om vi er for pylrede, det synes vi dog ikke. Vi render ikke ind til ham fordi han klynker vi går først ind når han med garanti er vågen og ikke bare klynker i søvne.

Han bøvler ekstremt meget med tandfrembrud, det gør meget ondt på ham. Lægen har sagt vi ind imellem gerne må give lidt Panodil, og det har vi gjort, men med dårlig samvittighed. I tiden med ørene har han jo fået en del Panodil. Desværre.
Det skal siges hans appetit er fin til morgen, ok til frokost, men elendig til aften, vi kan næsten ikke få noget i ham. En lillebitte portion. Han gider pludselig hverken kartofler eller rugbrød længere, han får øllebrød, havregrød, knækbrød, frugt, grønt, kød, ris osv, men jeg synes det er svært at organisere hans dag rent madmæssigt når han ingen appetit har sidst på dagen. Han er 83 cm og vejer 10.2 kg. Han har tyk mave og folder, ser rigtig baby-sund ud.

Kan det være alderen der gør det, og skal vi bare holde ud, eller skal vi vælge en helt anden strategi og få ham væk fra natte-spisningen, det vil vi gerne, men vi ved ikke hvordan. Vi skal jo også have lidt søvn så vi kan fungere på job. Det begynder at knibe.

Håber du kan hjælpe os på vej.

God jul, med venlig hilsen
Bitten

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce