Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og flaske - 3 mdr.


26. december 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Søvn og flaske - 3 mdr.

Hej Helen

Jeg har en dejlig datter (Estrid) fra den 6/10. Hun får flaske. Jeg har lidt svært ved at "dreje" hende.

Hun vågner om morgen ca mellem 6-7 får flaske og falder som regel i søvn igen. Så står storesøster op (3 år) og når klokken er henad 8:30 vågner Estrid igen. Når hun så har været vågen lidt 1-1½time bliver hun træt og lidt sulten. Får igen flaske og falder i søvn i mine arme. Puttes i flyverdragten og lift, lægges i barnevognen. Så sover hun max 40 minutter så vågner hun. Skal ofte tages op og vugges eller køres med. Så snart hun lægges igen eller vognen står stille vågner hun. Sådan går dagen - hun powernapper, men er ikke frisk ret længe. Hvis vi er meget heldige sover hun en sjælden gang 2 timer uden at vågne. Når hun er vågen er hun glad, ligger gerne på legetæppet og slår ud efter tingene og er ind imellem heldig at få fat i dem. Kommer med hvin og skrig af glæde.

Når vi når til 19-tiden begynder hun at være rigtig træt - det er tydeligt at se. Storesøster bliver puttet omkring kl 19:30 af far, så der går Estrid og jeg også "i seng". Vi sidder i soveværelset med lyset slukket og hun ...


Annonce

... "får" en god nat flaske. Ofte begynder hun at skrige helt vildt hysterisk når vi sætter os i sengen. Andre gange begynder hun først at skrige når hun er næsten færdig med at spise. Skrigeriet vare mellem 5-15 minutter. Jeg går rundt med hende, vugger hende, synger for hende, lægger hende, ja jeg har prøvet meget forskelligt. Selv barnevognen har været på 1. salen af huset! Når hun endelig falder i søvn i mine arme skal jeg sidde med hende i 30-40 minutter før det er sikkert at lægge hende i liften. Nogle gange vågner hun alligevel og jeg kan ikke få hende til at sove uden at tage hende op igen.

Når hun så endelig sover er klokken 21-21:30 og så er mor træt og går også i seng -så meget for forældre samvær. Estrid sover somregel til kl 2-3 nogle gang til 4 før hun vågner og får en flaske. Og så får hun igen en flaske 3 timer senere.

Jeg synes det er synd for hende at hun skal nå til det punkt hvor hun bliver helt opkørt når hun skal sove om aftenen. Har prøvet at putte hende både før og senere, men resultatet er det sammen. Hun spiser mellem 100 og 140 ml Nan1 af gangen ca 6- 7 gange om dagen.

Hjælp
Knus fra Rikke

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce