Annonce

Annonce

Brev:

Grøntsagsmos, skemad generelt og jerndråber


28. december 2007

Alder:
6 mdr.

Grøntsagsmos, skemad generelt og jerndråber

Hej Helen!

Min datter på 6 måneder er godt i gang med skemaden. Hun får pt. 2 måltider om dagen, til middag og til aften serveret med vand af kop, som hun elsker. Derudover ammer jeg stadig 5 gange i døgnet ca. Jeg regner med, at jeg her den næste tid vil indkøre det 3. skemåltid om morgenen eller formiddagen.

Hun er stadig helt syg med Nestles risgrød, især hvis der er forskellig frugtmos på. Jeg har altid varieret det meget, så hun både har fået skovbær, jordbær, hindbær, æble, pære, sveskemos mv. Alt bliver modtaget uden problemer. Hun har desuden også fået min hjemmelavede majsgrød - den spiser hun også, men slet ikke med samme iver som Nestles risgrød.

- Men kan jeg bibeholde et risgrødsmåltid, nu hvor hun er blevet 6 mdr.? Det er jo nok ved at være tid til lidt mere grove grødtyper, som fx øllebrød, fuldkornsgrød og havregrød. Men hun er jo bare SÅ pjattet med risgrøden... :-)

Vi har haft store kvaler med grøntsagsmosen, som hun bare ikke er ret vild med. Nu har jeg dog endelig fundet en middelvej. Hun kan godt spise kartoffel/gulerodsmos og til dels også broccoli/kartoffelmos, men KUN hvis det bliver serveret sammen med risgrød. Jeg har prøvet at blande forskellige grøntsager, som ærter, blomkål, og gulerod og også prøvet at holde det neutralt, men der er intet af ...


Annonce

... det, der hitter. Hun bliver så eddikesur! Jeg er også nødt til at mose mosen med en gaffel og derefter purere det gennem en si - det er det eneste der duer. Er der den mindste klump i, laver hun kast-op-bevægelser.

- Nu hvor hun skal op på 3 måltider, så duer det vel ikke længere, at hun bare får grøntsagsmosen som topping? Der skal vel egentlig et reelt grøntsagsmåltid til, evt med lidt kød, kan jeg se du skriver flere andre steder. Men jeg ved helt ærligt ikke hvordan! Specielt ikke hvis hun heller ikke skal have risgrød mere. Hun afviser blankt at spise grøntsagsmosen alene - vrider sig, pylrer, spytter maden ud igen mv.

- Du skriver flere steder, at det er en god ide at lade dem sidde med noget i hånden. Vil du lige ridse op, hvad det er, hun må få nu? Hun har ingen tænder endnu.

- Da Mia kun får mme i maden, skal hun jo have jerndråber. Jeg har købt nogle neutrale på apoteket, som hedder jern dråber medic fra medic team. Der står på dem, at børn over 1 år skal have 8 dråber dagligt, men til børn derunder står der bare, at man kun skal give dem i samråd med sundhedsplejerske eller læge - og intet om hvor mange dråber, der skal gives?

Rigtig godt nytår - tak for en super god brevkasse, som jeg glæder mig til at benytte mig af i det nye år også :-)

Med venlig hilsen
Jannie

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce