Svar: Grøntsagsmos, skemad generelt og jerndråber
Kære Jannie
Det vigtigste i forhold til mad er efter min mening at barnet spiser og nyder maden, åbner munden, har lyst til at smage, lyst til at spise og så betyder det ikke så meget om det er risgrød med grøntsagsmos eller ren grøntsagsmos...
Det er en udmærket idé at bruge lidt grøntsager som topping til risgrøden, så I på den måde får lidt variation ind og får lært jeres datter at spise flere grøntsager. Derudover vil det være en god idé, om I kunne variere grødtyperne lidt. Hun behøver ikke stoppe med risgrøden, når hun nu er så glad for den, men en gang imellem kan du forsøge med de lidt grovere grødtyper og se om ikke noget falder i hendes smag.
Hirsegrød og boghvedegrød er begge lavet på flager og er således lidt mere fnugget i konsistensen. Flerkornsgrød, som man kan også kan købe industrielt har også en lidt grovere karakter uden at være grov som hjemmelavet havregrød er. Det kan du også forsøge dig med som en lidt blidere overgang til f.eks. havregrød, som nok er den groveste grødtype vi har:o)
Det er rigtigt at Mia bør få grøntsagsmos, således at grød max udgør to af dagens måltider. Nogle gange hjælper det at lave mos ud af de grøntsager som vi andre spiser og så komme lidt sovs på. Hvis du f.eks. laver lidt sovs med sødmælk eller laver en tomatsovs som pastasovs eller lignende, så må hun gerne få lidt af dette på sin mos. Mange børn kan godt lide at maden smager af noget, at det er lidt almindeligt krydret.
Andre gange så virker det at købe grøntsagsmos på glas og så stille og roligt indføre mere og mere af familiens mad. Igen er det efter min mening vigtigst at barnet spiser og forbinder det at spise med noget dejligt, noget rart.
Mia må få rigtig meget nu. Af grøntsager må hun få stort set alt: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Mia må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Det er rigtigt at det er godt at begynde med lidt kød og fisk. I første omgang er det en god idé at begynde med det hakkede kød og det er generelt godt at starte med de lyse typer, både når man taler om kød og om fisk. Det er således en god idé at begynde med lidt kylling, kalkun, svin, kalv, okse, lam i nævnte rækkefølge og også torsk, rødspætte og laks. Du skal koge det og i begyndelsen er det fint at du blender det, hvis hun ikke kan kapere de små stykker. Der skal ikke ret meget i en portion - ca 1 spsk. i 2 dl. mos er passende.
Med hensyn til at sidde med mad i hånden, så er det rigtigt ...
... at jeg anbefaler dette fra barnet er ca 6 måneder. Man skal dog gå stille og roligt frem, når det drejer sig om brødskorper, da især hvede jo indeholder gluten. Det er sådan at det hos disponerede mennesker kan fremkalde sygdommen cøliaki. Gluten findes i hvede, rug, byg og havre og indholdet i hvede er altså betydeligt større end i de andre tre kornsorter.
Man mener at introduktionstidspunktet og mængden af gluten har betydning for om sygdommen udvikles og sundhedsstyrelsen anbefaler at man derfor ikke giver børn glutenholdig mad før 6 måneders alderen og herefter kan indtaget stige gradvist.
Når jeg anbefaler at give børn i 6-7 måneders alderen brødskorper, så tænker jeg især på ristede rugbrødsbjælker, hvor man kan købe et gammeldags mørkt rugbrød uden hele kerner, skære nogle bjælker, som man så rister inde i ovnen. Man kan også give barnet mere rigtige skorper som f.eks. tvebakker og lignende, men skal så her være opmærksom på hvor højt hvede indholdet er. Derudover kan man godt en gang imellem på samme måde give barnet en almindelig endeskorpe fra et franskbrød, en riskiks eller lignende. Man skal dog huske på glutenindtaget og samtidig også se på brødtypen i forhold til at hun skal kunne opbløde det med spyt og få noget ud af det... - og så er det jo også altid godt, hvis ting har en vis næringsværdi, hvor der ikke er meget i riskiks eller lignende.
Det at sidde med noget og gnave i hjælper for det første, hvis barnet har lidt ondt for tænder men samtidig er det en rigtig god mundmotorisk øvelse og giver også barnet en smagsfornemmelse som er vigtig.
Derudover kan man give barnet en kold gulerod, et stykke agurk, hvor man f.eks. fjerner kernerne i midten og sætter agurkestykket på barnets tommelfinger - så kan hun bedre holde fast på den. Man kan også i 6-7 måneders alderen give barnet et stykke rød peberfrugt, et lille blomkål- eller broccolihoved, hvis I får det til aften og så naturligvis lidt frugt i stykker. Det kan i øjeblikket være lidt appelsin eller mandarin, det kan også være et stykke pære som er lidt moden, et stykke melon og lignende.
Når ens barn sidder med noget i hånden, så skal man naturligvis altid sikre sig at barnet ikke får det galt i halsen og barnet skal være under opsyn. Hvis I oplever at Mia endnu ikke er parat til alle tingene, så lad være, giv det tid. Det er faktisk en fordel at hun endnu ikke har tænder, så er risikoen for at hun bider et stort stykke af endnu ikke så stor og hun vil sikkert nyde bare at sidde og smage og gnaske...
Med hensyn til jerndråber så er det helt fint med dråberne fra Medic Team. De må gerne gives til børn fra 6 måneder og du skal give hende 8 dråber dagligt.
Jeg håber jeg fik svaret på det hele, rigtig meget held og lykke fortsat og også et rigtig godt nyt år til jer:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.